at hente sine fulde forældre.

dear eskimo.
mens jeg har levet livet ude i den virkelige verden, er der sket mange ting. jeg er blevet voksen - i hvert fald officielt, og jeg har samtidig betalt alt for mange penge for et lille fint kort, der gør, at jeg nu kan tage en bil og kører en tur - helt lovligt. at jeg ikke kan lide og køre bil, er så en helt anden sag. set i bagspejlet, så er det nok mange penge ud af vinduet. det synes mine forældre i hvert fald. men til gengæld, så har jeg nu et kørekort de næste mange år, hvis jeg pludselig skulle få brug for sådan et.
selvom jeg langt fra er en særlig dygtig kører (læs: jeg forstår stadig ikke, hvordan jeg kunne bestå den køreprøve uden bemærkninger), så kan jeg da godt trykke på speederen og dreje på rattet. mine forældre har altid snakket om, hvor rart det ville være, at have en datter, der kunne køre dem til fest. og idag kom dagen så. jeg afleverede mine forældre, der havde medbragt sig en kurv med diverse alkoholiske drikke. for første gang, så bliver det ikke mig, der skal hentes fuld, men dem. nu er det mig, der skal holde mig vågen, indtil de ringer og gerne vil hentes. gør det mig endnu mere voksen? er det nu, der skal betales tilbage for alle de sene aftener, hvor min har har måtte sidde foran fjernsynet og vente på, at jeg ringede efter ham?
derfor sidder jeg nu, med cola og ben&jerrys - og venter. for det er jo sådan noget man gør, når man er rigtig voksen. ikke?

love.

nanna finch.

jeg har skæve øjne. mit hår er oftest umuligt at arbejde med. jeg har ikke lange øjenvipper, og min næse er stor. jeg er perfektionistisk og egocentreret. jeg er umoden, men også for moden. jeg kan opføre mig som en på 5, men også en på 85.
jeg er opmærksomhedssøgende. jeg klager alt for meget, jeg er doven og kedelig. jeg er grænsesøgende, provokerende og falsk. jeg er ikke rig, ikke fantastisk. jeg tager billeder med min iPhone og får "grumsede" billeder, fordi jeg ikke ejer et spejlrefleks. jeg snakker for meget, og snakker for lidt. jeg er omklamrende og useriøs. og for seriøs. jeg er problematisk og irriterende. jeg er dum og krævende. jeg er sur og træls. jeg er flabet og umulig at blive klog på. jeg er usikker, nervøs og træt. jeg er nærig, stillestående og eftertænksom.
jeg er udfarende, stille og forvirrende.




men, jeg har de mest fantastiske venner. og det er det, der gælder. ikke?

gymnasieguide 1.g - vol. 1

dear eskimo.
nu har jeg jo snakket meget om gymnasiet, ikke? fortalt at det ikke lige var min kop the osv. idag fik jeg en god idé, mens jeg var på arbejde. vi er pt. igang med status, så alt tøjet på lagret skal skannes ind - og der er en del! dette giver plads til en uanet mængde tanker, og en af dem var, at jeg jo efterhånden kender alt til gymnasielivet, ikke? både på godt og ondt, derfor kommer der her:


guiden til 1.g:
hvis du ikke føler dig klar til gymnasiet, så kig på andre muligheder. er du sikker på, at du ikke hellere vil gå på hhx eller htx? føler du dig ikke klar så overvej andre muligheder. 10'ende, efterskole, udenlandsophold, sabbatår. det er dog ikke sikkert, at du vil føle dig mere klar efter dette år. det gjorde jeg i hvert fald ikke, alligevel, så er jeg glad for, at jeg lige ventede!
første dag kan virke meget skræmmende, men jeg lover dig, at det bliver nemmere. når du først lige er faret vild et par gange, er stødt ind i et par sure 3.g'ere, så skal det hele nok blive nemmere. og nej, 2.g'erne bliver ikke sødere, men du lærer at indrette dig efter dem. du skal glæde dig til brobyggerne kommer. det er her, du som 1.g'er har muligheden for at "lege 2.g'er". du kan måske huske, hvordan det var selv at være brobygger? hvordan man følte, man blev set lidt ned på osv.? og du lovede dig selv, at du aldrig vil være sådan overfor brobyggere? ja, det har du hurtigt glemt, tro mig. du kommer også til at glæde dig helt ekstremt til, når du selv bliver 2.g'er, og kan koste rundt med 1.g'erne.
gymnasiet er hårdt. så er du advaret. du kan lige så godt vænne dig til, at have nogle lange nætter engang imellem, og jeg kan f.eks. nævne den ugentlige 6-7 siders matematikaflevering. den er der hver uge. der er mange lektier, og der er mange lange dage. igennem hele 1.g føler du, at du ofte er et skridt bagud, og du går og er nærmest angst for 2.g og historierne om, mængden af lektier. du synes nemlig allerede, at der er mange nu! de forfærdelige fysik-afleveringer vil helt sikkert koste et par tårer eller ti, men det bliver hverdag på et tidspunkt, og du kan så bruge resten af tiden på, at glæde dig til din hat. det er nemlig noget af det, man som 1.g'er virkelig ser frem til! hatten. man kigger misundeligt på, mens 3.g'erne er igang med at prøve og prøve, og man ønsker så brændende, at det var en selv, der stod der. i 1.g bruger du også rigtig meget tid på at tage noter. masser af slagsen. du ved egentlig ikke hvad, du skal bruge dem til, for du har egentlig ikke været i en situation, hvor du virkelig skal bruge dem. så vær forberedt på at skrive en ny udgift på listen: blokke! hvis du vælger at tager noter på computer, så opret en dropbox. det vil gøre alting nemmere for dig selv, og du risikerer ikke, at miste alle dine noter!
du skal heller ikke være så angst for dit fravær. dine lærere, og især rektor vil helt sikkert prædike om fraværs procenter, men hvis du bare lader være med at tage pjækkedage, så kan du altså sagtens tillade dig at tage en dag på sofaen - eller 5 med influenza, og et par læge- og tandlægebesøg.
gymnasiet er bygget op på et par grundlæggende ting. røde streger på lectio = fritimer, kaffe, dårlig underholdning i pauserne, en hel masse aktiviteter, man føler sig forpligtet til at deltage i. og kage. det er sådan set det, gymnasiet handler om. kage og kaffe bliver serveret ved stort set ALLE arrangementer, lige fra åben scene-aften, til elevrådsmøder, og også til filmfremvisninger. kaffe og kage, er benzinen, der får de danske gymnasieelever, til at arbejde hårdt. hvis du starter en organisation op, så sørg for at servere kage og kaffe til intromødet, og du er sikker på et flot fremmøde. det virker på alle! dette kan blive til rigtig meget kage, da der virkelig er mange aktiviteter, man kan deltage i, lige fra "fed sved" til kristent møde i den store pause. i starten vil du måske have lyst til at prøve det hele, men efterhånden går det op for dig, at du egentlig ikke har lyst til at opholde dig mere på skolen end højst nødvendigt, og derfor sorterer du groft i bunken med invitationer og beslutter dig for, at du nok bare ikke har lyst til at dyrke pilates med din fysik-lærer.
og sidst men ikke mindst. ja, dine karakterer vil nok falde. det sker i hvert fald for mange. dette skal du dog ikke tage dig af, der er ikke mange lærere, der ønsker at give 12 og 10-taller fra starten af. så kan man jo ikke forbedre sig!

ting du skal huske og være forberedt på:

• du kommer til at tage et par kilo eller 10 på, hvis du ikke siger nej til alt det kage!
• bed gerne om udsættelse af opgaver eller aflysninger af dine timer. du får ikke ja, hvis du ikke spørger!
• hvis en gruppe 3.g'ere kommer og vil spille bordfodbold, er det en god idé at flytte sig.
• billedkunst handler ikke om at male æggeskaller.
• kantinens priser er sindssyge, men alligevel er det godt at have en 10'er i tasken. til kage selvfølgelig!
• det er tilladt at juble på facebook, hvis man kommer ind i en uge, med mange røde streger på skemaet.
• rød bliver din yndlingsfarve. grøn bliver det modsatte. dine øjne kan kende en rød streg på lang afstand!
• fysiktimer er lange, hvis man ikke har net på sin computer.
• du kan faktisk have din tyggegummi-pakke for dig selv.
• det er godt at lave forsider til ens opgaver.
• undgå at falde i søvn. få evt. din sidemand til at prikke dig i siden, hvis dette er ved at ske.
• fritimerne er en fantastisk mulighed for, at få indhentet manglende søvn. 1 stk's lur af 1½ time !

du skal nok klare den!

love.

hvor er jeg?

dear eskimo.
jeg er her. jeg er her igen. jeg er tilbage, men nok kun for en kort stund. jeg er her, fordi jeg lige nu, har en pause fra alt det, jeg har travlt med. jeg kan lige akkurat nå at trække vejret, og få skrevet lidt ned til dig. måske fortælle dig lidt om, hvad der sker i mit liv. eller i hvert fald forsøge. måske kan du huske, at jeg havde gang i en masse. frivilligt arbejde for ungdommens rødekors. lektiehjælps arbejde, og så også arbejde nede i tøjbutikken. derudover er der selvfølgelig gymnasiet, lektier og også genoptræning. og jeg har nydt det hele efteråret. jeg har nydt at arbejde en masse, have travlt og komme sent i seng hver eneste dag. jeg har nydt til tjene en masse penge, levet fedt med mange tøjkøb, biograf og café ture. og selvfølgelig byture og alkohol. men hen over vinteren, i starten af december vel, kunne jeg mærke, at det hele begyndte at blive lidt for meget. og pludselig meget for meget, her for et stykke tid siden. derfor, så har jeg måtte sige nej, til nogle af de ting, jeg ellers var så glad for. ikke fordi, jeg ikke kan lide dem længere, men fordi jeg bliver nødt til at geare helt ned. dette har betydet et farvel til mit lektiehjælps-arbejde, og det frivillige arbejde er også blevet mere frit. det er ikke hver vagt, hvor jeg møder op. derudover har jeg også fået færre timer i butikken, og det irriterer mig grænseløst, men det er nødvendigt for at jeg kan fungere i hverdagen. og derudover har det også betydet noget af et fravær herinde. men det har nu jo allerede lagt mærke til. som det er nu, har jeg stadig arbejde et par gange om ugen, ellers, så træner jeg og laver lektier, går i skole. og har fritid. for første gang i lang tid føler jeg faktisk, at jeg har en smule fritid. ikke meget, men mere end før. det er sådan tingene ser ud nu, og hvis jeg stadig ikke får mere overskud og lyst til at stå op om morgenen, så kræver det måske yderligere nedskæringer, det vil jeg dog ikke bekymre mig om endnu.
derfor, så vil jeg stadig holde fast i, at jeg ikke har sagt farvel til dig. bare på gensyn. forhåbentlig kan jeg komme tilbage, og alt kan blive som det var før. men lige nu, så er det mig, der er vigtigst!

love.

status?

dear eskimo.
jeg overvejer, hvor lang tid, tingene skal være sådan her. hvor lang tid, jeg skal have det på denne måde? for jeg er træt af det, men jeg kan ikke se nogen vej ud. intet lys for enden af tunnelen. kun nedtrykthed, og et ønske om at grave en hule og gemme mig der. jeg har ikke lyst til at være ude blandt andre, at være social. jeg har ikke lyst til at stå op eller gå i seng. lektier er en uoverskuelig opgave, der koster mange forgæves tårer. forgæves fordi, de alligevel ikke bliver lavet. jeg forsøger konstant at holde sammen på mig selv, men hvordan kan man blive ved med at holde sammen på noget, der falder fra hinanden?


love.

julen 2011.

dear eskimo.

hej og glædelig jul, og alt det. det er godt nok længe siden, hva? jeg håber, at du har haft en dejlig jul, og at du nyder din ferie. det forsøger jeg i hvert fald. jeg har været væk et stykke tid, haft mange ting at tænke over, og meget har foregået omkring mig. jeg fandt ud af, at der lige for tiden er ting, der er vigtigere end bloggen. selvom jeg godt nok aldrig troede, jeg skulle komme med sådan et statement. der er ting, der vedrører mig, der er vigtigere end bloggen, ting der har betydning for mit liv og min tilstand. derfor er det endelig rart, at have noget tid, hvor der ikke skal tænkes på skole, lektier, det fysiske og psykiske og arbejde. hvor jeg bare kan være herhjemme, tulle rundt og lave hvad jeg vil. men mest af alt, kan jeg selv vælge, hvornår jeg vil være social. jeg har brugt min december på at arbejde, lave lektier og være til eksamen i almen sprogforståelse. december har været noget rod, men jeg håber, at kunne få lidt mere styr på tingene i januar. jeg fortryder, at jeg ikke ønskede mig en tidsstopper i julegave, for jeg har nogle vigtige beslutninger, der skal tages, lige så snart vi kommer ind i det nye år. beslutninger, jeg ikke har lyst til at tage, men som er nødvendige. det handler om, at finde ud af, hvad der er bedst for mig, igen både fysisk og psykisk. jeg siger ikke, at det bliver nemmere, af at gemme det væk, men jeg forsøger ikke at tænke over det. give mig selv ro for en stund. det håber jeg, du fortstår. selvfølgelig gør du det. jeg tilbragte juleaften sammen med min familie, akkurat som jeg plejer. vi er altid de samme. min morfar, min moster, selvfølgelig mine forældre og min lillebror, noget familie fra københavn, og så min farmor. min farmor, der er 89 nu. det er utroligt at tænke på. der er endnu ikke nogen, der er blevet så gamle i min fars familie. jeg elsker min farmor rigtig højt, og jeg hader, hvordan jeg, hver gang jeg ser hende, kan se, at hun er blevet dårligere. hun går skidt efterhånden, er næsten blind, men hun har hjerne som ingen anden. hvis man mangler et familiemedlems fødselsdag, eller et sportsresultat, så skal man bare ringe til min farmor. den dame husker alt. måske er det det, der er hårdest? også for hende selv. at se, hvordan hun fysisk ældes utrolig hurtigt, men stadig er frisk "oven i hovedet". at tingene ikke følges ad. jeg er rædselslagen for den dag, hun pludselig ikke er her mere, så jeg forsøger at nyde hvert sekund sammen med hende. derfor var det endnu en lille sejr, at hun igen var med juleaften. hvert år kigger jeg på hende, og håber og ber' til, at hun også næste år, vil sidde ved siden af mig, under julemiddagen.

love.

nu er det jul igen.

dear eskimo.
julekalender, julepynt, juletræer, julemusik. er vi ved at være der? ja! er det for meget? nej! jeg elsker julen. elsker elsker elsker. elsker hyggen, elsker, ja. julen! det er den mest hyggelige tid på året. juletræet er hentet, de første pebernødder bagt, julekalenderne i fuld gang, det eneste vi mangler, er faktisk bare sneen. men den kommer. selvfølgelig gør den det! jeg havde en fantastisk aften igår, til tømmermands-julefrokost med min klasse. alle var ret trætte, efter sermo og bytur i fredags, men vi endte da alle med at få en del alkohol indenbords alligevel. billedet er blot for at bevise, at jeg faktisk ikke er helt dårlig i et køkken! læg mærke til de flotte frikadeller.

love. og glædelig jul!

3011.

jeg fik en gang at vide, af en pige, at mine smil var blevet falske. hun sagde det ikke, fordi hun ville være flabet, men fordi hun bekymrede sig for mig. hun er min allerbedste ven, på en måde, som ingen andre end måske hende og mig, vil kunne forstå. hun kan se igennem mig, som var mit ydre lavet af glas, og måske har hun ret? måske er mine smil falske for tiden. men det betyder ikke, at jeg ikke smiler. du kan selv få lov at bedømme. her er du hvert fald et par smil - falske eller ej, og så lige et kys. fordi du er som du er.

love.

2211.

dear eskimo.
har lige nu idrætsteori. puls, iltoptagelse og alt det der. det er spændende, men jeg har svært ved at fokusere. sådan er det ofte for tiden. måske er det manglen på søvn eller også er det bare mit humør. jeg ved det ikke. jeg har et mærkeligt forhold til idrætsteori. jeg elsker det, men samtidig minder det mig om alt det jeg burde kunne, men som jeg ikke kan. det er svært, men jeg har efterhånden vænnet mig til det.
jeg ved stadig ikke, hvad jeg synes om gymnasiet. jeg håbede, at jeg måske ville kunne lide det med tiden. men det der ikke sådan ud. jeg gå her, jeg er her. jeg gennemfører. men jeg synes ikke om det, og jeg glæder mig, til det er slut.
 love

jeg er i live!

dear eskimo.
jeg ved godt, hvordan det føles, at være stresset. jeg ved godt, hvordan det føles, når man har stress. jeg har prøvet det, det er rigtig ubehageligt, og langt fra sjovt. jeg har meget at lave for tiden. rigtig meget. jeg har arbejdet hver dag, det sidste stykke tid. har forsøgt at deltage i så mange sociale arrangementer som muligt, og generelt bare haft mange ting at se til. jeg har stadig to jobs, er frivillig, har skolen, lektier, osv. jeg har travlt ja, men jeg er ikke stresset. jeg har faktisk haft så travlt, at folk er begyndt at bekymre sig for mig. venner, familie, bekendte. og det er ikke altid lige behageligt. det er selvfølgelig rart, at folk er bekymrede for mig, rigtig rart, men jeg er ikke stresset. jeg har travlt, men jeg kan godt lide det. jeg kan godt lide, at jeg skal lave så meget for tiden, og jeg laver ting, jeg godt kan lide. jeg ville ønske, at jeg havde mere tid til dig, men sådan er det engang imellem.
jeg ville vel bare lige fortælle, at jeg altså lever. jeg er her, jeg har travlt, men jeg er ok! jeg er i live, og du behøver ikke være bekymret. jeg er ikke stresset, mit hår falder ikke af, jeg har bare utrolig travlt.

love.

fremadgående udvikling.

dear eskimo.
der sker godt nok mange ting i mit liv lige nu. dagene går så stærkt, og alligevel så langsomt.
jeg er idag blevet frivillig i ungdommens rødekors, og skal "arbejde" i en lektiecafé/klub i et belastet område, omkring en gang om måneden. jeg er blevet tilknyttet et håndboldhold, som træner, og skal bruge ca. en dag om ugen + nogle søndage på dem. jeg har 2 jobs nu, i en tøjbutik, og så laver jeg lektier med 2 drenge. og ja, så går jeg selvfølgelig også i skole. jeg har sagt ja, til alle de her ting fordi jeg gerne vil. fori det er noget jeg har lyst til. jeg glæder mig bare til at se, om jeg kan få det hele til at gå op i en højere enhed. jeg har brug for noget, at fylde mit liv ud med, nu hvor jeg nok ikke kommer til at bevæge mig ind på en håndboldbane igen. i hvert fald ikke som spiller. jeg fik i fredags konstateret en fiber i min læg, der er kommet ud af absolut ingenting. det er svært, og det er stadig hårdt, men jeg er i fuld gang med at vænne mig til tanken om, at min tid som håndboldspiller er slut, at jeg nok aldrig kommer til at løbe regelmæssigt igen, og at det vil være sådan, resten af mit liv. det har været svært. det er svært. især fordi, det for blot en måned siden gik helt fantastisk. jeg nåede faktisk at udføre noget, der mindede om en løbetur, men nu har jeg sagt ja til det her trænerjob. jeg har hele tiden sagt til mig selv, at jeg ikke ville have trænerjobs, før jeg selv kunne spille. måske er dette et skridt i retningen mod, at affinde mig med, at de ben bare aldrig bliver gode? det håber jeg.
jeg håber, at alle de her ting, kan få mit liv ind i en god rytme igen. jeg håber, at jeg bliver så udmattet, at jeg kan falde i søvn om aftenen, istedet for at ligge vågen den halve nat, ligesom jeg gør nu. men jeg håber allermest, at jeg kan få det hele til at fungere. få mit liv til at fungere igen. men jeg smiler, det gør jeg da. hver dag. og jeg er lettet, når dagen endelig er slut. men urolig, og nok mest af alt udmattet når jeg tænker på, at der kommer en ny en af slagsen imorgen.

love.

0210.

dear eskimo.

hvordan har du det? er du ok? det er ved at være et stykke tid siden sidst. jeg tilbragte min fredag på skadestuen, og skal nu holde mig ro, på grund af en fibersprængning i lægmusklen. normalt er det ikke noget slemt, men på grund af min skadeshistorie, så er alle sådan lidt mere opmærksomme på det, end normalt. ellers, så laver jeg lektier. og så laver jeg lige lidt flere lektier, og lidt flere. ja. om en uges tid, så skal jeg til eksamen i naturvidenskab, og jeg kan ikke på nogen måde sige, at jeg glæder mig. men det er snart efterårsferie. det betyder ingen lektier, bare frihed, arbejde, alkohol, by-ture, tweetup, hal-tur, og ja. en masse dejlige mennesker, som jeg ikke har set længe. her tænker jeg selvfølgelig på dejlige 10G, som skal bruge en hel dag hjemme hos mig. jeg har egentlig meget mere at fortælle, men den engelske stil er vigtigere lige nu. sådan er det generelt i mit liv. men det bliver bedre, det siger de allesammen. det bliver nemmere, når man er kommet ind i en god rytme. jeg glæder mig meget, til den tid kommer.

love.

1609.

dear eskimo.
føler mig mere død end levende idag, for at være ærlig. min krop råber på alt den søvn, jeg mangler og gør modstand, når jeg nævner weekendens lektier. jeg har kvalme. den der kvalme man får, når man ikke har sovet nok over en længere periode. jeg føler, at jeg kæmper mod en usynlig kraft. som en mur, der bevæger sig tættere og tættere på, og truer med at vælte mig. hvor lang tid, kan jeg blive ved med det her? jeg venter bare på, at der sker noget. et eller andet. negativt, positivt, jeg ved det ikke. bare et eller andet, der ændrer den rytme, jeg er inde i nu. for det holder jeg ikke til meget længere.

love.

socialt netværk.

dear eskimo.
jeg er hjemme. jeg er her. jeg lever. kender i den følelse? når man hager sig fast til alle de rammer, man på forhånd kender, når man tror man ved, hvordan alting er. hvordan alting skal være. sådan har jeg det. jeg lever efter de samme principper, med de samme ideer og måder at se livet på. jeg har så ofte lyst til, at ændre på det, at bryde mønstre, at gøre ting jeg normalt ikke ville give mig i kast med. men angsten for at fejle i netop dette, er for stor. måske er det netop derfor, at jeg ikke er kommet længere. jeg har før fortalt dig om, hvordan jeg havde det med gymnasiet. jeg føler mig stadig ikke hjemme, men jeg har, efter en måned som gymnasieelev efterhånden affundet mig med, at det er dette, jeg skal bruge de næste tre år af mit liv på. jeg ved, at det nok aldrig vil blive en fantastisk oplevelse, men mere en fase jeg blot skal igennem. og det er også ok, forsøger jeg at overbevise mig selv om. for som sagt.. hvad er alternativet?
jeg har til gengæld ikke fortalt dig så meget om, hvordan mit sociale liv er. min klasse er fin, det kan jeg godt fortælle jer med det samme. jeg kan ikke finde noget dårligt og sige om den, og der er ikke nogen, jeg ikke snakker med. jeg har altid set det sociale, som et spil. det hele handler om, at få et godt udgangspunkt, at skabe sig en god bund, så man altid har noget, at falde tilbage på. det tager mange år, og det er netop det, jeg ikke har. det er tidspunkter som dette, hvor det rigtig går op for mig. som min mor så fint sagde til mig idag: "du bliver nødt til at finde dig en gruppe i klassen, finde din rolle, hvis du ikke allerede har fundet den.." og det har jeg ikke. jeg ved endnu ikke hvem jeg vil være, hvordan jeg vil være, og det forvirrer mig. de andre begynder at ses privat, men jeg ser ikke rigtig nogen endnu. for jeg kan ikke bestemme mig for, hvem jeg vil være. det er nemt nok at give andre et førstehåndsindtryk, men det er først nu, det sociale arbejde bliver rigtig hårdt. nu skal forbindelserne etableres, venskaberne med de rigtige bygges. det er meget hårdere, end blot at lære andre at kende. og for at være ærlig, så kan jeg ikke overskue det. jeg har ikke energi, kræfter, til på den måde, at skulle gøre sådan en stor indsats, lige nu. men det er nu det skal gøres, det ved jeg. ellers er man bagud.
det er på dette tidspunkt, at man, fordi man ikke har nogle rigtige forbindelser i sin nye klasse, falder tilbage på ens gamle. man ser sine nye venner i skolen, og sine gamle i fritiden. man finder ud af, hvem der rent faktisk er ens venner, og hvem der blot er "overflade-forbindelser". det er nu, hvor jeg virkelig kan mærke, at jeg ikke har den håndfuld forbindelser i baghånden. jeg mistede hele min omgangskreds, da jeg stoppede i håndboldklubben, og jeg har ikke rigtig fået opbygget nogle nye. jeg har overflade-forbindelser. men ingen dybere.
jeg har altid gerne ville have en gruppe venner, som virkelig var mine venner. som jeg snakkede med hver dag, som ringede til mig, og spurgte om vi ikke skulle ses, eller lave noget sammen. men sandheden er, at jeg aldrig har haft sådanne venner, det er altid mig, der har taget initiativet. og lige for tiden, der har jeg bare ikke overskud til både at skulle få nye venner, og forsøge at holde fast i de gamle.

love.

2908.

dear eskimo.
hvordan har du det idag? er du også træt, udmattet og færdig, akkurat lige som mig? sådan har jeg det. heldigvis, så har jeg en masse dejlige venner, som kan få mig til at glemme trætheden, i hvert fald i et par timer. desværre måtte jeg jo vende hjemad, hvor en dejlig bunke lektier selvfølgelig ventede. som sagt, så ville jeg altså ikke have noget imod, at jeg for en gangs skyld, kunne blive fri for den bunke. jeg har dog nu afleveret min første opgave i lectio, helt uden tekniske problemer, og så endda til tiden.
lektierne er jeg færdig nu, sådan, næsten i hvert fald, og jeg er ved at være klar til at finde den nærmeste seng. jeg har brug for mere end 5 timers søvn, kan jeg godt mærke, men jeg skal heldigvis møde sent i morgen og onsdag, så jeg kan nå at få indhentet det meste. imens kan du få et par billeder. min ugle-trøje og min nye ørering, der ifølge min lillebror, får mig til at ligne en pirat.

love.

stress.

dear eskimo.
mit døgn er blevet kortere. jeg er overbevist om, at der lige har været en eller anden ond trold i mit liv, som har fjernet et par timer. der er i hvert fald ikke tid nok til noget som helst, og jeg føler, at jeg konstant er bagud. hver dag er der ting, jeg simpelthen ikke når, fordi der bare ikke er tid nok. og jeg hader det. desværre er eskimoen en af dem. du er en af dem. jeg at travlt med gymnasiet, fordi det hele er så nyt. jeg er udmattet når jeg kommer hjem, bare af at være social HELE tiden. fordi jeg gerne vil passe ind. jeg vil ikke være den i klassen, der sidder ensomt tilbage efter introforløbet. det må bare ikke ske. jeg har set frem til weekenden hele ugen, glædet mig til, for en gang skyld at have tid til dig, til alle de ting, jeg ikke kan nå i løbet af ugen.
forhåbentlig bliver det bedre på et tidspunkt. forhåbentlig bliver det nemmere, og jeg vil igen få en følelse af, at det er mig, der styrer mit liv, og ikke mit liv der styrer mig.

love.

gymnasiet - so far..

dear eskimo.

nu er jeg så officielt elev i 1.c på fredericia gymnasium. og hold da kæft, hvor er det underligt. skræmmende. spændende. og jeg glæder mig. jeg glæder mig til alle de spændende dansktimer, til psykologi og billedkunst. jeg glæder mig til de etiske spørgsmål i biologi, og jeg glæder mig til politikken i samfundsfag. men jeg glæder mig allermest til når jeg, om tre år, endelig kan tage huen på. det føles som uendelig lang tid, og alligevel, så er det jo lige om hjørnet. om blot tre år, så er jeg færdig. jeg har en ungdomsuddannelse, og jeg kan holde mit velfortjente sabbatår. mine forældre forsøger at forklare mig, at jeg skal være i nuet - glæde mig over min nye klasse, glæde mig over skolen, men af en eller anden grund, så glæder jeg mig altså bare allermest til jeg kan vende ryggen til det hele. ikke fordi, jeg ikke kan lide at være der - for det kan jeg! det er bare så stort det hele. stort og uoverskueligt. skræmmende, fordi det er så voksent, så krævende. af mig. af alle elever. måske er det det, jeg er mest urolig omkring.. kan jeg leve op til de krav, de stiller? men gymnasiet er også spændende. som intet jeg har prøvet før.

jeg har altid vidst, at det var det, jeg ville. jeg har altid vidst, at jeg skulle på gymnasiet. men jeg har aldrig følt mig klar til det. jeg føler mig stadig ikke klar. jeg kommer nok aldrig til at føle mig klar. heldigvis, så tror jeg, at jeg har fået en god klasse. ike som 10G, men god på en anden måde. det tager bare lidt tid. det hele tager tid. nye rutiner, nye regler, nye omgivelser. og jeg glæder mig til at opleve det hele. til at være en del af det. men en del af mig, er stadig bange, også selvom jeg ikke vil indrømme det.

love.

godmorgen.

dear eskimo.
har du sovet godt?
det har jeg faktisk. selvom sengen virkelig havde slået sine kløer i mig, må jeg op og videre nu, for jeg skal være på arbejdet om et par timer. jeg har sådan en nattøjsdag idag, kan jeg mærke. jeg har bare lyst til at gå rundt i min store mørke t-shirt, uden makeup eller noget. bare se en film, eller kravle langt ned under dynen. desværre er det jo ikke en mulighed idag, men man kan vel ønske, ikke? hm. nå. tøjet kalder, makeuppen og glattejernet kalder, og jeg må hellere adlyde.

love.

0108.

dear eskimo.

long time, no see.

fredericia koger, og har efterhånden gjort det et par dage nu. jeg elsker det! jeg har altid elsket varme, elsket solen og godt vejr. sommeren påvirker helt sikkert mit humør i den gode retning, så lige for tiden, der forsøger jeg at undgå at tænke på, at det altså snart er skoletid igen. idag har jeg arbejdet, men ellers bruger jeg det meste af min tid i solen, enten alene, eller med de dejlige mennesker i mit liv. næsten hver morgen står den på morgentræning, og når jeg ikke lige er på stranden, eller noget andet, så tilbringer jeg tiden i en anden verden, der kom med posten for en uges tid siden!

lige for tiden, der kører tingene bare. fuld fart på, en masse aftaler og ting jeg skal deltage i. engang imellem, så kunne jeg faktisk godt bruge et par timer mere i døgnet, så jeg også selv lige kunne nå at trække vejret. sådan har jeg det nemlig. som hvis jeg gik rundt, og konstant holdt vejret. men jeg nyder det. jeg nyder det hele!

love.

gymnasie-tanker.

dear eskimo.
jeg er landet. jeg er hjemme, og det er egentlig meget rart. selvom 10 dage, uden alt for meget kontakt med dem derhjemme lyder som en dejlig ting, så kan det altså også blive lidt for meget. jeg var i hvert fald rigtig glad for, at jeg kunne bruge aftenen i selskab med 10G igår. som sædvanlig, når jeg er sammen med dem, så hygger jeg mig utrolig meget, og det er svært for mig at forstå, hvordan jeg nogensinde vil kunne fungere i en anden klasse. som det er lige nu, så har jeg slet ikke lyst til at starte i gymnasiet. jeg valgte 10. klasse, fordi jeg troede, at jeg så ville være blevet klar, men det tror jeg aldrig, jeg rigtig bliver. tre af mine rigtig gode veninder er kommet i klasse sammen, og jeg kan ikke lade være med at være lidt misundelig. tanken om, at vide hvem man skal sætte sig ved siden af, den første dag, er ret tiltrækkende. jeg har fået min klasseliste, og jeg kender da nogle, og ved hvem andre er, men der er inden, jeg ser sådan, til daglig, eller snakker med. jeg har udelukkende valgt efter interesse, og jeg vidste godt, at der ikke var nogle af mine venner, der havde valgt den samme linie som mig. jeg er, for at være helt ærlig, angst for, en hel klasse, med mennesker, jeg ikke snakker med. men som med alt andet, så må jeg bare få det til at fungere. det skal jeg. og heldigvis, så er de mennesker jeg kender, eller har hørt om, nogle rigtig søde folk, som jeg nok skal få det godt med. det må jeg tro på.
indtil videre har jeg valgt at skubbe tanken væk. jeg nyder min ferie, nyder at kunne se film til langt ud på natten, tage på stranden om aftenen eller tage i motionscenteret om morgenen. jeg nyder at kunne opføre mig skørt, og grine en masse.
jeg håber, du nyder sommeren lige så meget som mig!

love.