dear eskimo.
der sker godt nok mange ting i mit liv lige nu. dagene går så stærkt, og alligevel så langsomt.
jeg er idag blevet frivillig i ungdommens rødekors, og skal "arbejde" i en lektiecafé/klub i et belastet område, omkring en gang om måneden. jeg er blevet tilknyttet et håndboldhold, som træner, og skal bruge ca. en dag om ugen + nogle søndage på dem. jeg har 2 jobs nu, i en tøjbutik, og så laver jeg lektier med 2 drenge. og ja, så går jeg selvfølgelig også i skole. jeg har sagt ja, til alle de her ting fordi jeg gerne vil. fori det er noget jeg har lyst til. jeg glæder mig bare til at se, om jeg kan få det hele til at gå op i en højere enhed. jeg har brug for noget, at fylde mit liv ud med, nu hvor jeg nok ikke kommer til at bevæge mig ind på en håndboldbane igen. i hvert fald ikke som spiller. jeg fik i fredags konstateret en fiber i min læg, der er kommet ud af absolut ingenting. det er svært, og det er stadig hårdt, men jeg er i fuld gang med at vænne mig til tanken om, at min tid som håndboldspiller er slut, at jeg nok aldrig kommer til at løbe regelmæssigt igen, og at det vil være sådan, resten af mit liv. det har været svært. det er svært. især fordi, det for blot en måned siden gik helt fantastisk. jeg nåede faktisk at udføre noget, der mindede om en løbetur, men nu har jeg sagt ja til det her trænerjob. jeg har hele tiden sagt til mig selv, at jeg ikke ville have trænerjobs, før jeg selv kunne spille. måske er dette et skridt i retningen mod, at affinde mig med, at de ben bare aldrig bliver gode? det håber jeg.
jeg håber, at alle de her ting, kan få mit liv ind i en god rytme igen. jeg håber, at jeg bliver så udmattet, at jeg kan falde i søvn om aftenen, istedet for at ligge vågen den halve nat, ligesom jeg gør nu. men jeg håber allermest, at jeg kan få det hele til at fungere. få mit liv til at fungere igen. men jeg smiler, det gør jeg da. hver dag. og jeg er lettet, når dagen endelig er slut. men urolig, og nok mest af alt udmattet når jeg tænker på, at der kommer en ny en af slagsen imorgen.
love.
Viser opslag med etiketten håndbold. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten håndbold. Vis alle opslag
onsdag den 5. oktober 2011
søndag den 22. maj 2011
parken - min mening.
af
nannafinch.
kl
14.10
dear eskimo.
hvis i har fuldt med på bloggen, og i nyhederne det sidste stykke tid, så ved i, at den anden dm-finale mellem bsv og agk skulle afholdes i parken. min far, en veninde og jeg havde besluttet at tage hele vejen fra lille fredericia til store københavn, for at se kampen. hele eventet var blevet omtalt rigtig meget, og jeg havde glædet mig til at være en del af det, i flere dage..
jeg havde forventet mig meget af kasi og co., og havde håbet på noget i retning af, hvordan det er at se håndbold i hamburg. men nej.. i får lige en liste med mangler og fejl:
1. storskærmene var for små, og det der blev vist, var det samme, som man kunne se i fjernsynet.
2. der var intet ur, hvilket var en KÆMPE fejl fra kasi's side. det ødelagde virkelig en stor del af oplevelsen, når man skulle bruge tid på at gætte sig frem til, hvad der nu stod, hvor lang tid der var tilbage, og om der var nogen der spillede i undertal.
3. der var for langt til banen. de der hvide åbne pladser nede på jorden var simpelthen for store, især når ikke alle havde adgang til gulvet.
4. parken er simpelthen for stor. man kunne stort set ikke høre de andre på den anden side, og man følte ikke den der intimitet, man normalt føler når man er til en håndboldkamp. man følte nærmest, at man sad og klappede alene.
5. der foregik en masse nede omkring banen, men det var ikke alle, der havde adgang til disse pladser.
6. der var en masse fyrværkeri osv, men da det ikke var mørkt i arenaen, fik man ikke så meget ud af det.
7. musikken var enten vildt høj, eller en mangelvare. når der ingen musik var, var der underligt stille, fordi man ikke kunne høre de andre.
8. det var UMULIGT at komme derud, samt derfra. busserne derud var fyldte, og der var ingen ekstra-busser sat ind. vi måtte vente over en time på at komme med en bus til banegården efter kampen, og trafikken var kaos.
9. der blev sunget nationalsang, hvilket blot var akavet, da det jo normalt ikke er noget man gør til klubkampe. joey moe skulle synge for, hvilket ikke var nogen fantastisk musikalsk oplevelse OVERHOVEDET! samtidig måtte vi høre på en forholdsvis ukendt mand, synge flade popnumre OM agk, før kampen.
10. det var SÅ varmt!
jeg vil sige, at det alt i alt var en ok oplevelse. jeg har ikke fortrudt at jeg tog derover, og det er da lidt fedt at kunne sige, at jeg har været en del af det, men det er helt sikkert ikke noget, jeg har lyst til at gøre igen! kasi-jesper skal, istedet for at gentage "succes'en" hellere bruge nogle af alle sine penge på at bygge en kæmpe multi-arena i hovedstaden. og jeg håber ikke, at ehf måske har tænkt sig at bruge parken til fremtidige internationale events, som champions league-finaler, eller em/vm/ol finaler.
kom igen, kasi-jesper!
love.
noget lignende under:
FAIL,
håndbold,
min mening,
sport,
vigtige folk
lørdag den 21. maj 2011
PAAARKEN!
af
nannafinch.
kl
10.25
Dear eskimo.
Idag er jeg fyldt med den mest fantastiske boblende glæde! Og ved i hvorfor? Jeg skal jo i parken idag, og se håndbold. Jeg har glædet mig ubeskriveligt siden jeg købte billetterne, og nu er det endelig dagen. Samtidig, så ville jeg faktisk også ønske, at jeg rent faktisk aldrig nåede dagen. Sådan har jeg det altid, når der er noget jeg ser frem til! For, så er der jo ikke noget at glæde sig til bagefter? Og jeg elsker altså den der specielle følelse i maven, når man glæder sig helt vildt til noget. Den er guld værd!
Love.
Idag er jeg fyldt med den mest fantastiske boblende glæde! Og ved i hvorfor? Jeg skal jo i parken idag, og se håndbold. Jeg har glædet mig ubeskriveligt siden jeg købte billetterne, og nu er det endelig dagen. Samtidig, så ville jeg faktisk også ønske, at jeg rent faktisk aldrig nåede dagen. Sådan har jeg det altid, når der er noget jeg ser frem til! For, så er der jo ikke noget at glæde sig til bagefter? Og jeg elsker altså den der specielle følelse i maven, når man glæder sig helt vildt til noget. Den er guld værd!
Love.
tirsdag den 10. maj 2011
en tur til et hemmeligt sted...
af
nannafinch.
kl
21.42
kan du mon gætte hvad jeg skal, den 21. maj? det involverer disse to hold.. hvis ikke, så kommer der lige et par stikord:
håndbold
et fodboldstadion
en guld- og sølvmedalje
en verdens rekord
sjælland
.. har du mon et bud? ;-))
noget lignende under:
HOW NICE,
håndbold,
in the moment,
sport,
vigtige folk
tirsdag den 3. maj 2011
uden titel.
af
nannafinch.
kl
18.14
"at give op er det største nederlag" - anja andersen.
noget lignende under:
HOW NICE,
håndbold,
in the moment,
min mening,
operation,
sport,
tanker,
vigtige folk
søndag den 1. maj 2011
sort søndag.
af
nannafinch.
kl
18.49
dear eskimo.
der er sket noget ikke så rart idag. noget, jeg stadigvæk ikke rigtig har forstået. fredericia har, så længe jeg har spillet håndbold, haft et hold i den bedste danske liga. vi har altid ligget i bunden, men vi har været der, år efter år! i år, der endte vi faktisk på en 9. plads, hvilket er et fa de bedste resultater i flere år. i den bedste danske håndbold-liga er der et system, der går ud på, at 1.-8. pladsen ryger i slutspil, mens de resterende hold skal spille om nedrykning i nedrykningsspillet, der består af de resterende hold, samt de bedste hold fra 1.division. personligt mener jeg, at dhf kunne tage denne metode og putte skråt op, men men vi røg i hvert fald i nedrykningsspil, ligesom vi havde forventet. og så går det ellers galt. fuldstændig galt. vi havde det bedste udgangspunkt, men alligevel, så taber vi til 1. divisionsholdene, og ja, det er bare helt galt. idag skulle vi så spille skæbne-kampen. modstanderen var viborg, et hold, der rent faktisk spillede i ligaen før, og som også skal spille i ligaen efter sommerferien. hvis vi vandt idag, så skulle vi spille playoff kampe, så vi var ikke engang sikret overlevelse, men det ville da være et skridt nærmere. og vi slog da viborg. overbevisende endda! problemet var bare, at for at vi skulle rykke direkte ned, så skulle skive slå skanderborg. og ved du hvad? så vinder skanderborg sku'. farvel liga, og goddag 1. division. jeg tør slet ikke tænke på, hvad det kommer til at betyde for klubben.. sort søndag i fredericia. æv, hvor er jeg sur. og skuffet. og sur!
love.
der er sket noget ikke så rart idag. noget, jeg stadigvæk ikke rigtig har forstået. fredericia har, så længe jeg har spillet håndbold, haft et hold i den bedste danske liga. vi har altid ligget i bunden, men vi har været der, år efter år! i år, der endte vi faktisk på en 9. plads, hvilket er et fa de bedste resultater i flere år. i den bedste danske håndbold-liga er der et system, der går ud på, at 1.-8. pladsen ryger i slutspil, mens de resterende hold skal spille om nedrykning i nedrykningsspillet, der består af de resterende hold, samt de bedste hold fra 1.division. personligt mener jeg, at dhf kunne tage denne metode og putte skråt op, men men vi røg i hvert fald i nedrykningsspil, ligesom vi havde forventet. og så går det ellers galt. fuldstændig galt. vi havde det bedste udgangspunkt, men alligevel, så taber vi til 1. divisionsholdene, og ja, det er bare helt galt. idag skulle vi så spille skæbne-kampen. modstanderen var viborg, et hold, der rent faktisk spillede i ligaen før, og som også skal spille i ligaen efter sommerferien. hvis vi vandt idag, så skulle vi spille playoff kampe, så vi var ikke engang sikret overlevelse, men det ville da være et skridt nærmere. og vi slog da viborg. overbevisende endda! problemet var bare, at for at vi skulle rykke direkte ned, så skulle skive slå skanderborg. og ved du hvad? så vinder skanderborg sku'. farvel liga, og goddag 1. division. jeg tør slet ikke tænke på, hvad det kommer til at betyde for klubben.. sort søndag i fredericia. æv, hvor er jeg sur. og skuffet. og sur!
love.
noget lignende under:
FAIL,
håndbold,
in the moment,
min mening,
sport,
tanker
torsdag den 21. april 2011
HSV-KIEL KL.00:22
af
nannafinch.
kl
00.25
DEAR ESKIMO.
SIDDER OG VENTER PÅ AT KIEL-HAMBURG STARTER. JA, JEG VED GODT, AT KAMPEN BLEV SPILLET TIDLIGERE HER TIL AFTEN, MEN DEN BLIVER ALTSÅ FØRST SENDT NU. JEG HAR GLÆDET MIG SOM ET LILLE BARN HELE DAGEN. JEG HAR SÅGAR MELDT MIG UD AF FANGRUPPEN PÅ FACEBOOK. JEG VILLE BARE IKKE VIDE, HVORDAN KAMPEN ENDTE. DERFOR SIDDER JEG NU, FYLDT MED SPÆNDING. GØR MIG STOLT, NU HAR JEG HOLDT MIG VÅGEN FOR JERES SKYLD!
PS. HAMBURG HAR IKKE TABT DE SIDSTE 27 KAMPE. JUST SAYING! CHAMPIONS!!!!
SIDDER OG VENTER PÅ AT KIEL-HAMBURG STARTER. JA, JEG VED GODT, AT KAMPEN BLEV SPILLET TIDLIGERE HER TIL AFTEN, MEN DEN BLIVER ALTSÅ FØRST SENDT NU. JEG HAR GLÆDET MIG SOM ET LILLE BARN HELE DAGEN. JEG HAR SÅGAR MELDT MIG UD AF FANGRUPPEN PÅ FACEBOOK. JEG VILLE BARE IKKE VIDE, HVORDAN KAMPEN ENDTE. DERFOR SIDDER JEG NU, FYLDT MED SPÆNDING. GØR MIG STOLT, NU HAR JEG HOLDT MIG VÅGEN FOR JERES SKYLD!
PS. HAMBURG HAR IKKE TABT DE SIDSTE 27 KAMPE. JUST SAYING! CHAMPIONS!!!!
noget lignende under:
hans lindberg,
HOW NICE,
håndbold,
in the moment,
sport,
vigtige folk
tirsdag den 29. marts 2011
essay: fællesskab.
af
nannafinch.
kl
22.15
Del af en kæde
- med i et fællesskab
Et fællesskab er en vigtig brik i vores liv. Det, at være en del af noget, er noget af det vigtigste for os alle. Alle mennesker har brug for på en eller anden måde at indgå i et fællesskab. Alle mennesker har brug for at have et sted at høre til. At have et sted hvor de er accepteret og respekteret.
Alle disse fællesskaber kan foregå mange steder. I skolen, i ens klub, til fritidsaktiviteter og/eller på sportshold. Det var i min sportsgren, jeg fandt mit specielle fællesskab, og det fællesskab er jeg vokset op i - og med. Jeg har spillet håndbold, siden jeg var fem år gammel, og lige siden den gang har jeg været en del af det fællesskab, der er i min håndboldklub. Det er jo de samme mennesker, man spiller på hold med år efter år, og man får opbygget et helt specielt forhold til de mennesker, der er derude, samt til ens klub. Især de sidste år jeg spillede, der mærkede jeg, hvor vigtigt det virkelig er at være en del af sådan et stærkt fællesskab. Jeg trænede en del de sidste år, og til sidst endte det med, at mit hold nærmest var min anden familie. Jeg brugte lige så meget tid sammen med dem, som jeg brugte med mine forældre og min lillebror. Det er en af de ting, jeg altid har elsket ved håndbold, det er en af de ting, jeg altid har elsket ved holdspot generelt nemlig fællesskabet. Det at være en del af noget, at være en del af et hold. At have 10 mennesker der regner med mig og forventer noget af mig. Det gør, at hele holdet får en rigtig stærk fællesskabsfølelse. En følelse af, at alle er sammen om at nå et mål, og at vi alle står samen.
Fordi det fællesskab, jeg havde opbygget i min klub, betød så meget for mig, så var tiden, lige efter jeg stoppede, også rigtig svær. Jeg havde ikke haft særlig meget tid til at opbygge venskaber udenfor håndbolden, så pludselig stod jeg og følte mig lidt alene. Jeg hørte nemlig ikke rigtig til i noget fællesskab mere. Mine "håndbold-venner" var blevet en del af et nyt fællesskab på deres nye hold, og den følelse af ikke at være en del af noget fik mig til at indse, hvor vigtige fællesskaber er. dét at føle, at man ikke har så mange venner, at man ikke er en del af noget større end en selv, det er svært. Jeg er en del af et nyt fællesskab nu. Det er ikke bundet op på en bestemt sportsgren eller bestemte interesser, men på de venskaber jeg har fået, efter jeg stoppede med at spille håndbold. Jeg snakker stort set ikke med nogen fra mit "håndbold-liv", for jeg føler nærmest, at jeg er blevet udelukket fra fællesskab. Jeg har ikke længere noget til fælles med nogle af de andre, så derfor kan jeg ikke være med længere.
Mine valg omkring ikke at være en del af ”håndbold-fællesskabet” mere var frivillige men også nødvendige for mig. Det var nogle valg, jeg selv tog. Derfor oplevede jeg det ikke på samme måde, som folk der bliver udelukket fra fællesskaber på grund af for eksempel mobning. Der findes mange børn, der hver eneste dag bliver udelukket af fællesskaber netop på grund af mobning. I en hver klasse, der er der nemlig også et fællesskab. I nogle klasser er det mere udbredt end andre, men det kan være rigtig svært at være elev i en klasse, hvor man ikke må være med, hvor man ikke må være en del af fællesskabet.
Hvorfor er fællesskabet egentlig så vigtigt for os? Fællesskabet giver os som sagt en følelse af at være vigtig. At høre til et sted, at blive hørt og set. At være en del af noget. Der er også nogle fællesskaber, hvor man skal opfylde bestemte krav for at være en del af gruppen. Jeg kan huske, at der i min børnehave var en pige, som gerne ville bestemme. Alle drengene ville gerne være med i hendes leg, men for at de kunne det, skulle de altså hente grankogler til hende. Dette er jo helt harmløst, men der findes også eksempler på ”optagelsesprøver”, der har været en del mere alvorlige. Der kan være grupper, hvor ”optagelsesprøven” går ud på for eksempel at stjæle eller ligefrem udøve vold mod bestemte personer. Selvom dette måske virker absurd, så findes mennesker, der bliver så tiltrukket af et bestemt fællesskab, at de vil gøre alt for at blive en del af det. Nogen gange så kan de også finde og dyrke nye interesser, som de egentlig ikke synes om, blot fordi fællesskabet måske gør det.
For den nemmeste måde at finde fællesskaber på er nemlig igennem ens interesser. Folk med samme interesser og kontakt til hinanden vil ofte skabe nye venskaber og fællesskaber, da de har noget at enes om. De har noget, de kan diskutere, noget de kan fordybe sig i, noget som kun de finder spændende. Både sammen men også hver for sig. Måske har de ikke så meget andet til fælles, med den samme interesse gør, at de altid vil have noget at fortælle samt snakke om og opleve sammen.
Det er ligesom med sporten. Et hold kan bestå af tretten forskellige individer. Alle med forskellig stil, væremåde, baggrund højde og vægt. Alle med forskellig musiksmag, stil og personlighed. Det eneste de alle har tilfælles, er deres interesse for sporten, for spillet og for det tekniske. De elsker sporten, og det er det, der gør, at de kan samles flere gange om ugen i flere måneder i træk, det er det, der skaber fællesskabet. Den fælles interesse på tværs af personligheder. Forskellige brikker, der sammen giver et resultat.
love.
noget lignende under:
håndbold,
lektier,
min mening,
skole,
tanker
onsdag den 9. marts 2011
fysikrapporter er dejlige. dem elsker jeg!
af
nannafinch.
kl
16.50
lige nu hygger jeg mig med min fysikrapport om kalk. der er simpelthen intet bedre end sådan en dejlig fysikrapport hvor man mangler alle resultaterne. det er bare lige mig! mumsi mumsi..
jeg må dog desværre lige forlade min super fantastiske fysikrapport et øjeblik, for om lidt er der håndbold. og det kommer ligesom før alt andet. også fysikrapporter!!!
love.
noget lignende under:
hverdagen,
håndbold,
in the moment,
lektier,
sport
lørdag den 19. februar 2011
1902.
af
nannafinch.
kl
01.19
okay, venner, venner, VENNER!
jeg var i tyskland idag, ikk? i Flensburg, og på vej derned, hver evig eneste gang vi kørte forbi et skilt hvor der stod "Hamburg (antal kilometer)", så fik jeg den mærkeligste fornemmelse. btw, noget af det jeg elsker allermest ved Tyskland, det er altså deres toiletter.. deres toiletter, de er altid så rene og pæne, og så får man de der seje billetter, ligesom når man er i tivoli? de er ret smarte. men alligevel, så hader jeg også tyske toiletter. hvis i har læst bloggen i langt nok tid, (eller har læst tilbage), så har i sikkert læst, at jeg jo, som sagt, gik på krykker i 8 ud af mine 9½ ugers sommerferie sidste år. derfor gik jeg jo også på krykker da vi var på sommerferie i Østrig. vi tog faktisk afsted 4 dage efter, at jeg var blevet udskrevet fra min indlæggelse, så det var mere krykker/kørestol.. men altså, på danske rastepladser, der kan toiletterne godt være klamme.. MEN! der er altid et handicaptoilet. altid! det er der bare ikke i tyskland. tit, så er der også trapper ned til toilettet..?!?!??!?! og når man så, efter 5 timers kørsel skal bruge et toilet, man er tvunget til at humpe afsted som en anden tard, man har utrolig ondt i sit ben, og resten af kroppen, fordi man har måtte sidde med benet opad for ikke at få blodpropper, så har man ikke allermest lyst til at bevæge sig ned af trapper, blot for at konstatere, at der intet handicaptoilet er. og det er altså ikke nemt, på 1 ben og med 2 krykker at bruge et normalt toilet i en lille bås. jeg siger det bare!
men altså. det var slet ikke det jeg skulle fortælle jer. det jeg egentlig ville frem til er, at jeg savner Hamburg. eller, jeg savner HSV, jeg savner Colorline Arena, som nu hedder O2 World. jeg savner at være en del af fællesskabet, jeg savner at mærke adrenalinen i kroppen, og opleve stemningen når 15.000 mennesker allesammen står sammen for at støtte det samme. selvom stort set alle er tyskere, og jeg ikke forstår hvad de siger, så er vi alligevel sammen om noget. det er awesome! og, det er det jeg savner, og længes så sindsygt efter at prøve igen.
jeg har fortalt jer herinde om hvor stort det var, at være i Malmö i januar, og jeg har hørt flere, der har været derovre, fortælle om det. at det var det største de har oplevet. men, Hamburgs hjemmekampe. det er større meget større. det er vildt og sindsygt og vanvittigt..
blev det lidt rodet? jeg håber, at i forstå bare en del af min pointe..
love.
jeg var i tyskland idag, ikk? i Flensburg, og på vej derned, hver evig eneste gang vi kørte forbi et skilt hvor der stod "Hamburg (antal kilometer)", så fik jeg den mærkeligste fornemmelse. btw, noget af det jeg elsker allermest ved Tyskland, det er altså deres toiletter.. deres toiletter, de er altid så rene og pæne, og så får man de der seje billetter, ligesom når man er i tivoli? de er ret smarte. men alligevel, så hader jeg også tyske toiletter. hvis i har læst bloggen i langt nok tid, (eller har læst tilbage), så har i sikkert læst, at jeg jo, som sagt, gik på krykker i 8 ud af mine 9½ ugers sommerferie sidste år. derfor gik jeg jo også på krykker da vi var på sommerferie i Østrig. vi tog faktisk afsted 4 dage efter, at jeg var blevet udskrevet fra min indlæggelse, så det var mere krykker/kørestol.. men altså, på danske rastepladser, der kan toiletterne godt være klamme.. MEN! der er altid et handicaptoilet. altid! det er der bare ikke i tyskland. tit, så er der også trapper ned til toilettet..?!?!??!?! og når man så, efter 5 timers kørsel skal bruge et toilet, man er tvunget til at humpe afsted som en anden tard, man har utrolig ondt i sit ben, og resten af kroppen, fordi man har måtte sidde med benet opad for ikke at få blodpropper, så har man ikke allermest lyst til at bevæge sig ned af trapper, blot for at konstatere, at der intet handicaptoilet er. og det er altså ikke nemt, på 1 ben og med 2 krykker at bruge et normalt toilet i en lille bås. jeg siger det bare!
men altså. det var slet ikke det jeg skulle fortælle jer. det jeg egentlig ville frem til er, at jeg savner Hamburg. eller, jeg savner HSV, jeg savner Colorline Arena, som nu hedder O2 World. jeg savner at være en del af fællesskabet, jeg savner at mærke adrenalinen i kroppen, og opleve stemningen når 15.000 mennesker allesammen står sammen for at støtte det samme. selvom stort set alle er tyskere, og jeg ikke forstår hvad de siger, så er vi alligevel sammen om noget. det er awesome! og, det er det jeg savner, og længes så sindsygt efter at prøve igen.
jeg har fortalt jer herinde om hvor stort det var, at være i Malmö i januar, og jeg har hørt flere, der har været derovre, fortælle om det. at det var det største de har oplevet. men, Hamburgs hjemmekampe. det er større meget større. det er vildt og sindsygt og vanvittigt..
blev det lidt rodet? jeg håber, at i forstå bare en del af min pointe..
love.
mandag den 31. januar 2011
VM 2011, dagen derpå!
af
nannafinch.
kl
23.59
Danmark vandt sølv igår, hvis i ikke lige har fået fat i det. det har i nok. det er svært at undgå. well, jeg kinda promised jer et indlæg om kampen, og så skal jeg nok forsøge ikke at snakke om håndbold i lang tid. (denne gang så lover jeg det!)
jeg har været lidt rundt omkring herinde i blogland og læse lidt om, hvad folk synes om kampen. jeg har snakket med flere om det idag ude på skolen, og jeg har også hørt en lille fugl synge om hvad der stod på spisesedlerne idag. så vidt jeg ved, så var de meget positive. hvilket jeg egentlig synes er stort set generelt over hele linien. postivitet. hm. jeg er også selv positiv omkring resultatet igår, og modsat mange andre, så mener jeg, at det helt sikkert var det rigtige hold der vandt. jeg tror ikke at Danmark kunne have gjort mere for at vinde, for de kæmpede virkelig, og selvfølgelig gjorde det det hele sværere, at Søndergaard måtte udgå, og at Nøddesbo havde brækket næsen. jeg tror dog ikke at nogen af de spillere kunne have vendt kampen til Danmarks fordel. netop fordi kampen var så lige, og begge hold spillede deres bedste, så mener jeg at Frankrig var de rigtige vindere. Danmark havde chancerne, men forstod ikke at udnytte dem ligesom Frankrig gjorde. her ligger forskellen, mener jeg.
love.
jeg har været lidt rundt omkring herinde i blogland og læse lidt om, hvad folk synes om kampen. jeg har snakket med flere om det idag ude på skolen, og jeg har også hørt en lille fugl synge om hvad der stod på spisesedlerne idag. så vidt jeg ved, så var de meget positive. hvilket jeg egentlig synes er stort set generelt over hele linien. postivitet. hm. jeg er også selv positiv omkring resultatet igår, og modsat mange andre, så mener jeg, at det helt sikkert var det rigtige hold der vandt. jeg tror ikke at Danmark kunne have gjort mere for at vinde, for de kæmpede virkelig, og selvfølgelig gjorde det det hele sværere, at Søndergaard måtte udgå, og at Nøddesbo havde brækket næsen. jeg tror dog ikke at nogen af de spillere kunne have vendt kampen til Danmarks fordel. netop fordi kampen var så lige, og begge hold spillede deres bedste, så mener jeg at Frankrig var de rigtige vindere. Danmark havde chancerne, men forstod ikke at udnytte dem ligesom Frankrig gjorde. her ligger forskellen, mener jeg. jeg er super stolt over vores sølv, og jeg er sikker på, at vi tæsker dem næste år, både til EM og til OL, men lige pt, så er Frankrig altså stadig de bedste. deres hold er fantastisk og med spillere om Gille, Karabatic, Abalo og Omeyer er det klart, at det hold leverer nogle super resultater.
det hold vi har lige for øjeblikket, er virkelig stærkt, især når man tænker på at mænd som Thomas Mogensen og Kasper Irming slet ikke kom i spil i denne slutrunde.
tillykke til Frankrig, men også tillykke til Danmark!
det hold vi har lige for øjeblikket, er virkelig stærkt, især når man tænker på at mænd som Thomas Mogensen og Kasper Irming slet ikke kom i spil i denne slutrunde.
tillykke til Frankrig, men også tillykke til Danmark!
love.
søndag den 30. januar 2011
sølv..
af
nannafinch.
kl
22.48
jeg er en stolt dansker. inderst inde. men ligenu er jeg vidst mest bare skuffet. jeg havde glædet mig til at tage turen hele vejen over til rådhuspladsen i aften, hvis de vandt. det var virkelig blevet en fest..
imorgen skal jeg nok skrive lidt mere om det hele, mine indtryk af kampen, osv. men ligenu ville det indlæg vidst ikke blive særlig klart. inderst inde er jeg stolt, udenpå er jeg skuffet og ked af det. det skal nok fortage sig. imorgen er sørgedag, men tirsdag, der trækker jeg i min Danmarks-trøje og fejre sølvet.. men først på tirsdag..
imorgen skal jeg nok skrive lidt mere om det hele, mine indtryk af kampen, osv. men ligenu ville det indlæg vidst ikke blive særlig klart. inderst inde er jeg stolt, udenpå er jeg skuffet og ked af det. det skal nok fortage sig. imorgen er sørgedag, men tirsdag, der trækker jeg i min Danmarks-trøje og fejre sølvet.. men først på tirsdag..
noget lignende under:
håndbold,
in the moment
lørdag den 29. januar 2011
VM 2011
af
nannafinch.
kl
17.00
som jeg tidligere har fortalt jer, så var jeg i Malmö og se kampen mellem Danmark og Serbien, den 17. januar. jeg har ikke rigtig haft tid til at fortælle jer om oplevelsen før nu, men det var selvfølgelig virkelig virkelig stort. jeg har tre gange set damerne spille, men det var første gang at jeg så herrelandsholdet. stemningen derovre var bare super fed, og jeg glemte helt, at jeg faktisk havde feber og var ret syg. jeg kender flere, der ikke forstår, hvorfor jeg vil bruge penge på at tage til Sverige, eller tage til Hamburg for at se en håndbold-kamp. jeg kan forestille mig, at det er af samme grund som folk tager til koncerter. det er for at være en del af noget større. for mig, så findes der intet bedre end følelsen, når hele hallen koger, og alle er med. når folk står op og råber og klapper, og adrenalinen pumper rundt i kroppen. følelsen af at være en del af noget større end én selv, følelsen af at have noget tilfælles ved de 9000 andre tilskuere. nemlig glæden ved håndbold, fascinationen af spillet og hele stemningen omkring det. jeg elsker det.
hvis i bare følger lidt med, så har i sikkert hørt, at Danmark jo er kommet i VM-finalen, og skal spille mod Frankrig om guldet, for første gang i 44 år. for dem der virkelig går op i håndbold, så er det her rigtig stort! jeg glæder mig utrolig meget til det hele går løs, hele min søndag skal helt klart bruges foran fjernsynet, da transmissionen allerede begynder kl. 10.30, også selvom finalen først spilles omkring kl.17..
(billedet er et jeg selv har taget!)
btw, så håber jeg selvfølgelig at Danmark vinder guld. men, det kræver at vi spiller vores bedste, for Frankrig er gode, rigtig gode! jeg krydser alt hvad jeg kan for os, men jeg vil ikke blive overrasket, hvis det kun bliver til sølv. uanset hvad, så er jeg super stolt over at være dansker lige nu!
hvis i bare følger lidt med, så har i sikkert hørt, at Danmark jo er kommet i VM-finalen, og skal spille mod Frankrig om guldet, for første gang i 44 år. for dem der virkelig går op i håndbold, så er det her rigtig stort! jeg glæder mig utrolig meget til det hele går løs, hele min søndag skal helt klart bruges foran fjernsynet, da transmissionen allerede begynder kl. 10.30, også selvom finalen først spilles omkring kl.17..
(billedet er et jeg selv har taget!)
noget lignende under:
hans lindberg,
HOW NICE,
håndbold,
min mening,
sport,
tanker
onsdag den 26. januar 2011
nails, ftw!
af
nannafinch.
kl
09.37
som i sikkert har lagt mærke til, så er jeg rigtig stor fan af Hans Lindberg.. den 17. januar var jeg i Malmö og se Danmark (og Hans!) spille, og til lejligheden havde jeg lavet noget lidt specielt..
HL, for Hans Lindberg, og så Danmarks farver, selvfølgelig..! :D
noget lignende under:
hans lindberg,
HOW NICE,
håndbold
mandag den 13. december 2010
af
nannafinch.
kl
22.47
jeg kan huske følelsen af at løbe. mærke asfalten under mine fødder, og sveden løbe ned af mine tindinger. "indånding, 1-2, pust ud, 1-2". følelsen af at have fuld kontrol over mit åndedræt, mens jeg kunne mærke vinden i mit hår. bare det ene ben foran det andet, jeg var intet, jeg var alt. mit hoved var helt tomt, og det eneste jeg hørte, var musikken i mine ører, og beatet der fik min krop til at flytte sig..
noget lignende under:
håndbold,
in the moment,
sport,
tanker,
træning
mandag den 11. oktober 2010
merci hansi!
af
nannafinch.
kl
22.42
jeg er slet ikke kommet videre fra mit møde med Hans Lindberg. det er slet ikke gået op for mig endnu, at jeg rent faktisk har mødt ham. at jeg rent faktisk har mødt den person, der inspirerer mig så meget. Hans liv, detg han har opnået, det er virkelig en stor inspirationskilde for mig, og det får mig til at huske på, at jeg skal kæmpe, for så skal mine drømme nok gå i opfyldelse. ligesom, det i tidernes morgen helt sikkert har været hans drøm, at være blandt de bedste håndboldspillere i verden. og se hvor han er nu..!
men, idag var jeg altså nede at købe rammer til både min autograf og mit billede af ham og mig, som gerne skulle komme med posten en af de næste par dage. så kan jeg få lavet en rigtig Hamburg og Hans Lindberg væg. jeg skal nok smide nogle billeder ind, når den er færdig (:
hm. idag havde jeg faktisk en ret dejlig dag, med 4 nemme krea-timer, og så lige en tur på den engelske, med nogle dejlige mennesker og spise nachos.. mmh!!
peace out people!
men, idag var jeg altså nede at købe rammer til både min autograf og mit billede af ham og mig, som gerne skulle komme med posten en af de næste par dage. så kan jeg få lavet en rigtig Hamburg og Hans Lindberg væg. jeg skal nok smide nogle billeder ind, når den er færdig (:
hm. idag havde jeg faktisk en ret dejlig dag, med 4 nemme krea-timer, og så lige en tur på den engelske, med nogle dejlige mennesker og spise nachos.. mmh!!
peace out people!
lørdag den 9. oktober 2010
dreams do come true..
af
nannafinch.
kl
22.05

jeg er sikker på, at et billede siger mere end tusind ord, derfor får I billedet først.
nu har det været min drøm at møde ham, i så lang tid, og endelig, endelig skete det..
lige på det tidspunkt dér, der overvejer jeg, om jeg skal flygte, skrige eller bare kaste op med det samme. det var så SÅ stort endelig at møde ham, at snakke med ham, at røre ham..
(bare for at lyde som en ægte stalker)
lige på det tidspunkt dér, der overvejer jeg, om jeg skal flygte, skrige eller bare kaste op med det samme. det var så SÅ stort endelig at møde ham, at snakke med ham, at røre ham..
(bare for at lyde som en ægte stalker)
jeg elsker Hans Lindberg, jeg elsker HSV Hamburg, også selv om de ikke vinder..!
noget lignende under:
hans lindberg,
HOW NICE,
håndbold,
in the moment
fredag den 27. august 2010
hvem er jeg/hvem vil jeg gerne være?
af
nannafinch.
kl
22.23
jeg kom til at tænke på noget idag, da jeg sad og læste en eller anden blog. dagens indlæg handlede om, hvem man egentlig er, hvis man fjerner alt det man fysisk er god til.. om det så er at spille batminton, eller få gode karaktere. det fik mig til at tænke på noget.
som i ved, spiller jeg ikke håndbold for tiden, og har ikke gjort det siden oktober, sidste år. i ved sikkert også, hvor meget håndbold betød og stadig betyder for mig, og hvordan det var for mig, at skulle stoppe dengang.
jeg vil egentlig kalde det, jeg gik igennem, for en identitetskrise..
jeg har altid været hende, var dygtig i skolen, og hende, der brugte alt sin tid på håndbold. også selv om det gik ud over venskaber og skolen, engang imellem, for det var/er det, jeg virkelig brænder for. da jeg så pludselig måtte stoppe, gik det op for mig, hvor stor en del af mit liv, det egentlig var. for uden håndbolden, så var der ikke meget tilbage. der var kun stræberen, hende der altid var i skole, altid lavede lektier og fik gode karakterer, hende der havde styr på alt, og var så utrolig perfektionistisk. hende der altid fik høje karakterer. venner, dem havde jeg ikke så mange af, for de var jo stort set alle sammen i hallen. jeg havde nogle enkelte venner, som jeg så som værende nogle af de bedste. det gik dog hurtigt op for mig, at vi ikke var særlig tætte. jeg havde jo aldrig rigtig tid til dem.
det var rigtig hårdt, at indse alt det, ikke at vide hvem man var, og hvem man ville være fremover. efterhånden faldt mine håndbold-venner jo hurtigt fra, for det var lidt svært, at føre en samtale med dem. det eneste vi plejede at snakke om, det var jo håndbold, og det var jeg ligesom ikke inde i mere.
det, der lå tilbage, da alt der havde noget med håndbold at gøre forsvandt, det var noget, jeg egentlig ikke brød mig om. jeg ville ikke være stræberen, der næsten ingen venner havde. derfor brugte jeg hele vinteren på, at forsøge at ændre det, der var tilbage. forsøge at finde nye sider af mig selv, og forsøge at være den, jeg gerne ville være. det var bare utrolig svært, i den klasse jeg gik i. det var en fantastisk klasse, som jeg savner rigtig meget, ingen tvivl om det, men jeg havde bare gået i den samme klasse, siden 0., så rollerne var ligesom fordelt der.
jeg var virkelig i krise, for jeg anede ikke, hvem jeg ville være? ville jeg være hende, der benægtede, at jeg var skadet, ville jeg være hende, der stræbede efter gode karakterer, eller ville jeg være en helt 3..
hvem var jeg egentlig?
jeg forsøgte at være mange forskellige typer den vinter, men jeg kunne ikke komme væk fra, at være "stræberen".
nu er jeg jo startet på en ny skole, og derfor har jeg brugt det meste af sommerferien på at overveje, hvem jeg ville være. jeg kan se på min tidsplan, at jeg først kommer til at spille håndbold igen tidligst til April, hvis jeg overhovedet kommer til at spille igen, så den type, håndboldspilleren, den bliver ikke aktuel på denne skole.
hvem vil jeg så være? gud, hvor jeg har tænkt over det, og jeg ved det faktisk stadig ikke. jeg aner ikke hvem jeg er, hvem jeg kommer til at blive og hvem jeg vil være. jeg har ingen idé om det.
hvem er jeg/hvem vil jeg gerne være?
som i ved, spiller jeg ikke håndbold for tiden, og har ikke gjort det siden oktober, sidste år. i ved sikkert også, hvor meget håndbold betød og stadig betyder for mig, og hvordan det var for mig, at skulle stoppe dengang.
jeg vil egentlig kalde det, jeg gik igennem, for en identitetskrise..
jeg har altid været hende, var dygtig i skolen, og hende, der brugte alt sin tid på håndbold. også selv om det gik ud over venskaber og skolen, engang imellem, for det var/er det, jeg virkelig brænder for. da jeg så pludselig måtte stoppe, gik det op for mig, hvor stor en del af mit liv, det egentlig var. for uden håndbolden, så var der ikke meget tilbage. der var kun stræberen, hende der altid var i skole, altid lavede lektier og fik gode karakterer, hende der havde styr på alt, og var så utrolig perfektionistisk. hende der altid fik høje karakterer. venner, dem havde jeg ikke så mange af, for de var jo stort set alle sammen i hallen. jeg havde nogle enkelte venner, som jeg så som værende nogle af de bedste. det gik dog hurtigt op for mig, at vi ikke var særlig tætte. jeg havde jo aldrig rigtig tid til dem.
det var rigtig hårdt, at indse alt det, ikke at vide hvem man var, og hvem man ville være fremover. efterhånden faldt mine håndbold-venner jo hurtigt fra, for det var lidt svært, at føre en samtale med dem. det eneste vi plejede at snakke om, det var jo håndbold, og det var jeg ligesom ikke inde i mere.
det, der lå tilbage, da alt der havde noget med håndbold at gøre forsvandt, det var noget, jeg egentlig ikke brød mig om. jeg ville ikke være stræberen, der næsten ingen venner havde. derfor brugte jeg hele vinteren på, at forsøge at ændre det, der var tilbage. forsøge at finde nye sider af mig selv, og forsøge at være den, jeg gerne ville være. det var bare utrolig svært, i den klasse jeg gik i. det var en fantastisk klasse, som jeg savner rigtig meget, ingen tvivl om det, men jeg havde bare gået i den samme klasse, siden 0., så rollerne var ligesom fordelt der.
jeg var virkelig i krise, for jeg anede ikke, hvem jeg ville være? ville jeg være hende, der benægtede, at jeg var skadet, ville jeg være hende, der stræbede efter gode karakterer, eller ville jeg være en helt 3..
hvem var jeg egentlig?
jeg forsøgte at være mange forskellige typer den vinter, men jeg kunne ikke komme væk fra, at være "stræberen".
nu er jeg jo startet på en ny skole, og derfor har jeg brugt det meste af sommerferien på at overveje, hvem jeg ville være. jeg kan se på min tidsplan, at jeg først kommer til at spille håndbold igen tidligst til April, hvis jeg overhovedet kommer til at spille igen, så den type, håndboldspilleren, den bliver ikke aktuel på denne skole.
hvem vil jeg så være? gud, hvor jeg har tænkt over det, og jeg ved det faktisk stadig ikke. jeg aner ikke hvem jeg er, hvem jeg kommer til at blive og hvem jeg vil være. jeg har ingen idé om det.
hvem er jeg/hvem vil jeg gerne være?
fredag den 11. juni 2010
af
nannafinch.
kl
19.29
så er det blevet tid til VM, venner! :D
åh, hvor har jeg dog glædet mig. det bliver rigtig rart, at kunne sidde med ny-opereret ben, og se en masse bold. og så skal Danmark jo spille håndbold på søndag. kval. mod Schweiz. det kan stadig godt irriterer mig, at jeg ikke kunne få kørelejlighed derover, for det var SÅ tæt på, at jeg havde købt en billet. hm. ligenu ligger jeg i et andet billet-dilemma. jeg kan vælge, at give 10 euro for en billet til Hamburgs første kamp. det er den 19. august. modstanderen er de danske mestre, Aab, og den spille i den lille hal. (de har 2) dagen er sådan en fan-dag, hvor der også sker en masse andet. der er bare ikke solgt så mange billetter endnu, og jeg gider ikke tage derned, hvis det bliver sådn en nedern kamp. jeg kunne jo også bare vente, og så give 32 euro for en billet til en kamp i løbet af vinteren, i den store hal. der har jeg set en kamp før, og der er sådan en fed stemning. hm. jeg kan ikke rigtig bestemme mig. for jeg tror ikke, at jeg får overtalt min far til at køre mig derned to gange, det er helt sikkert!
endnu et indlæg om sport. undskyld venner.!
åh, hvor har jeg dog glædet mig. det bliver rigtig rart, at kunne sidde med ny-opereret ben, og se en masse bold. og så skal Danmark jo spille håndbold på søndag. kval. mod Schweiz. det kan stadig godt irriterer mig, at jeg ikke kunne få kørelejlighed derover, for det var SÅ tæt på, at jeg havde købt en billet. hm. ligenu ligger jeg i et andet billet-dilemma. jeg kan vælge, at give 10 euro for en billet til Hamburgs første kamp. det er den 19. august. modstanderen er de danske mestre, Aab, og den spille i den lille hal. (de har 2) dagen er sådan en fan-dag, hvor der også sker en masse andet. der er bare ikke solgt så mange billetter endnu, og jeg gider ikke tage derned, hvis det bliver sådn en nedern kamp. jeg kunne jo også bare vente, og så give 32 euro for en billet til en kamp i løbet af vinteren, i den store hal. der har jeg set en kamp før, og der er sådan en fed stemning. hm. jeg kan ikke rigtig bestemme mig. for jeg tror ikke, at jeg får overtalt min far til at køre mig derned to gange, det er helt sikkert!
endnu et indlæg om sport. undskyld venner.!
mandag den 7. juni 2010
af
nannafinch.
kl
22.57
jeg fik sørme 12 i dansk idag. hvilket sådan set også var en smule forventet. så er der kun engelsk tilbage på torsdag, så er jeg færdig. pyha, det er en mærkelig tanke. jeg har været en del af det miljø, og haft min daglige gang det sted, i 10 år, og nu er det bare slut. det er ikke rigtig gået op for mig endnu, og jeg ved faktisk ikke om det sker, før jeg starter på 10'ende efter sommerferien. det virker så umuligt, at det bare er slut..
så kommer vi ind i næste uge, med operation, og så går de næste 4 uger jo bare herhjemme. jeg må egentlig hellere få reseveret de bøger på biblioteket, jeg vil læse mens jeg alligevel ikke rigtig kan gå nogen steder. og så må jeg også hellere komme i hallen inden. måske på fredag? jeg har ikke været derude i over en måned, jeg kender slet ikke mine holdkammerater. men det er jo så nemt ikke? bare at blive væk. så er det ligefør at jeg kan bilde mig selv ind, at det aldrig har været en del af mit liv. det får mig til at tænke på den tanke, jeg med vilje har skubbet væk de sidste mange uger. hvad nu hvis operationen ikke virker? hvad nu hvis?? jeg bliver nødt til at få det tænkt igennem inden operationen på onsdag. hvad vil jeg så? vil jeg stadig have med håndbold at gøre, eller vil jeg bare holde mig 100 % til min fitness? hvordan skal jeg kunne overleve ikke at kunne løbe eller cykle en tur når jeg har lyst? og kommer der så flere undersøgelser, eller vælger jeg at stoppe her, og bare leve med det? måske kan min ven hjælpe mig? jeg håber på at vi måske kan ses på lørdag..
jeg er træt nu. jeg tror jeg går i seng. imorgen står den på engelsk, og så skal jeg også lige på arbejde et par timer. det er min sidste arbejdsdag i lang tid, for jeg kan jo ikke arbejde det første lange stykke tid efter operationen.
dage med fitness den næste uge: (hvis jeg skriver det herinde, er det nemmere at overholde!!)
onsdag.
fredag.
søndag.
tirsdag.
godnat skønne venner. nu vil jeg tage ipod'en med ned under dynen, og lytte til Goldfrapp og Lisa Mitchell. mmh..
så kommer vi ind i næste uge, med operation, og så går de næste 4 uger jo bare herhjemme. jeg må egentlig hellere få reseveret de bøger på biblioteket, jeg vil læse mens jeg alligevel ikke rigtig kan gå nogen steder. og så må jeg også hellere komme i hallen inden. måske på fredag? jeg har ikke været derude i over en måned, jeg kender slet ikke mine holdkammerater. men det er jo så nemt ikke? bare at blive væk. så er det ligefør at jeg kan bilde mig selv ind, at det aldrig har været en del af mit liv. det får mig til at tænke på den tanke, jeg med vilje har skubbet væk de sidste mange uger. hvad nu hvis operationen ikke virker? hvad nu hvis?? jeg bliver nødt til at få det tænkt igennem inden operationen på onsdag. hvad vil jeg så? vil jeg stadig have med håndbold at gøre, eller vil jeg bare holde mig 100 % til min fitness? hvordan skal jeg kunne overleve ikke at kunne løbe eller cykle en tur når jeg har lyst? og kommer der så flere undersøgelser, eller vælger jeg at stoppe her, og bare leve med det? måske kan min ven hjælpe mig? jeg håber på at vi måske kan ses på lørdag..
jeg er træt nu. jeg tror jeg går i seng. imorgen står den på engelsk, og så skal jeg også lige på arbejde et par timer. det er min sidste arbejdsdag i lang tid, for jeg kan jo ikke arbejde det første lange stykke tid efter operationen.
dage med fitness den næste uge: (hvis jeg skriver det herinde, er det nemmere at overholde!!)
onsdag.
fredag.
søndag.
tirsdag.
godnat skønne venner. nu vil jeg tage ipod'en med ned under dynen, og lytte til Goldfrapp og Lisa Mitchell. mmh..
Abonner på:
Opslag (Atom)

