julen 2011.

dear eskimo.

hej og glædelig jul, og alt det. det er godt nok længe siden, hva? jeg håber, at du har haft en dejlig jul, og at du nyder din ferie. det forsøger jeg i hvert fald. jeg har været væk et stykke tid, haft mange ting at tænke over, og meget har foregået omkring mig. jeg fandt ud af, at der lige for tiden er ting, der er vigtigere end bloggen. selvom jeg godt nok aldrig troede, jeg skulle komme med sådan et statement. der er ting, der vedrører mig, der er vigtigere end bloggen, ting der har betydning for mit liv og min tilstand. derfor er det endelig rart, at have noget tid, hvor der ikke skal tænkes på skole, lektier, det fysiske og psykiske og arbejde. hvor jeg bare kan være herhjemme, tulle rundt og lave hvad jeg vil. men mest af alt, kan jeg selv vælge, hvornår jeg vil være social. jeg har brugt min december på at arbejde, lave lektier og være til eksamen i almen sprogforståelse. december har været noget rod, men jeg håber, at kunne få lidt mere styr på tingene i januar. jeg fortryder, at jeg ikke ønskede mig en tidsstopper i julegave, for jeg har nogle vigtige beslutninger, der skal tages, lige så snart vi kommer ind i det nye år. beslutninger, jeg ikke har lyst til at tage, men som er nødvendige. det handler om, at finde ud af, hvad der er bedst for mig, igen både fysisk og psykisk. jeg siger ikke, at det bliver nemmere, af at gemme det væk, men jeg forsøger ikke at tænke over det. give mig selv ro for en stund. det håber jeg, du fortstår. selvfølgelig gør du det. jeg tilbragte juleaften sammen med min familie, akkurat som jeg plejer. vi er altid de samme. min morfar, min moster, selvfølgelig mine forældre og min lillebror, noget familie fra københavn, og så min farmor. min farmor, der er 89 nu. det er utroligt at tænke på. der er endnu ikke nogen, der er blevet så gamle i min fars familie. jeg elsker min farmor rigtig højt, og jeg hader, hvordan jeg, hver gang jeg ser hende, kan se, at hun er blevet dårligere. hun går skidt efterhånden, er næsten blind, men hun har hjerne som ingen anden. hvis man mangler et familiemedlems fødselsdag, eller et sportsresultat, så skal man bare ringe til min farmor. den dame husker alt. måske er det det, der er hårdest? også for hende selv. at se, hvordan hun fysisk ældes utrolig hurtigt, men stadig er frisk "oven i hovedet". at tingene ikke følges ad. jeg er rædselslagen for den dag, hun pludselig ikke er her mere, så jeg forsøger at nyde hvert sekund sammen med hende. derfor var det endnu en lille sejr, at hun igen var med juleaften. hvert år kigger jeg på hende, og håber og ber' til, at hun også næste år, vil sidde ved siden af mig, under julemiddagen.

love.

tweetup

dear eskimo.

har du haft en god ferie? det har jeg i hvert fald. jeg vil dele noget med dig, der skete i fredags. i fredags, der mødte jeg nemlig nogle mennesker, der er helt vildt fantastiske. jeg mødte nogle mennesker, som jeg kender rigtig rigtig godt, hvis liv jeg dagligt følger med i, men som jeg aldrig har mødt. jeg var nemlig til tweetup. møde for alle twitterfolkene. og det var noget af det hyggeligste, jeg længe har deltaget i. det var helt fantastisk, helt ja. jeg kan faktisk ikke rigtig beskrive det. jeg har haft twitter siden maj, og fuldt disse mennesker. jeg ved hvad de laver til hverdag, og de deler deres tanker med mig, men nu. nu er de ikke bare nogen, der sidder et eller andet sted, bag en skærm. nu er de virkelige. de findes faktisk, og de er lige så søde og smukke i virkeligheden, som de er på twitter. twitter er blevet min nye kære baby. jeg elsker twitter. jeg er virkelig afhængig af twitter. jeg tweeter ting jeg burde sige højt. jeg siger ting højt, at burde tweete. twitter er hurtigt, det er nemt, og det er lidt ligesom at blogge. bare hurtigere og nemmere, ja. siden jeg begyndte at bruge twitter igen, har jeg lært en masse nye mennesker at kende, mennesker, som jeg på ingen måde ville have mødt, hvis det ikke var fordi, jeg havde oprettet en twitter. jeg kender nu fugle på bornholm, i nordjylland og på sjælland. det bedste ved twitter er, at der altid er nogen. man er aldrig rigtig alene på twitter. der er altid nogen at snakke med, altid nogen der lytter. på twitter kan man være hudløst ærlig, man kan være den man er, og man kan dele alle ens tanker. det er fantastisk, og måske er det derfor, jeg elsker det så meget? fordi jeg kan sige ting højt, jeg ellers ikke ville sige andre steder? twitter er lidt ligesom en stor familie. en familie, som jeg føler mig en del af. 

mange af mine venner spørger mig, hvad twitter er, osv. mange forstår det ikke, og jeg gør altid mit bedste for, at forklare det, så twitter er til at forstå. twitter er for alle. twitter er et sted, hvor man kan læsse alle sine tanker af, hvis det er det, man har lyst til. man kan bruge twitter til hvad man vil, og uanset hvad, så bliver man altid godt modtaget. det blev jeg også i fredags. dagen fløj afsted, og jeg vil gøre alt for, at få mange flere af disse dage.

følg mig på twitter: @nannafinch

love.

0210.

dear eskimo.

hvordan har du det? er du ok? det er ved at være et stykke tid siden sidst. jeg tilbragte min fredag på skadestuen, og skal nu holde mig ro, på grund af en fibersprængning i lægmusklen. normalt er det ikke noget slemt, men på grund af min skadeshistorie, så er alle sådan lidt mere opmærksomme på det, end normalt. ellers, så laver jeg lektier. og så laver jeg lige lidt flere lektier, og lidt flere. ja. om en uges tid, så skal jeg til eksamen i naturvidenskab, og jeg kan ikke på nogen måde sige, at jeg glæder mig. men det er snart efterårsferie. det betyder ingen lektier, bare frihed, arbejde, alkohol, by-ture, tweetup, hal-tur, og ja. en masse dejlige mennesker, som jeg ikke har set længe. her tænker jeg selvfølgelig på dejlige 10G, som skal bruge en hel dag hjemme hos mig. jeg har egentlig meget mere at fortælle, men den engelske stil er vigtigere lige nu. sådan er det generelt i mit liv. men det bliver bedre, det siger de allesammen. det bliver nemmere, når man er kommet ind i en god rytme. jeg glæder mig meget, til den tid kommer.

love.

your rainbow panorama.

dear eskimo.
dette er indlæg nummer 551.. vildt, ikke?
i lørdags var jeg med min mutti i aarhus. vi shoppede en smule, men vores mål med turen, var egentlig aros. du har måske hørt om kunstværket "your rainbow panorama"? det er nærmest en glastunnel, der er placeret ovenpå aros. tunnelen er rund, og glasset er farvet i alle spektrets farver, og der er udsigt ud over byen. min muttir og jeg havde længe snakket om at tage på et se værket, da jeg kun har hørt positive ting om det!
så, ja. jeg tog nogle billeder, som du kan se, så var vi mest optaget af den blå del..
man kan slet ikke fotografere, hvor specielt det er, at gå rundt derinde. jeg synes virkelig, man skal ofre tid og penge, på at opleve det, før det er virkelig fascinerende!

 

love.

0108.

dear eskimo.

long time, no see.

fredericia koger, og har efterhånden gjort det et par dage nu. jeg elsker det! jeg har altid elsket varme, elsket solen og godt vejr. sommeren påvirker helt sikkert mit humør i den gode retning, så lige for tiden, der forsøger jeg at undgå at tænke på, at det altså snart er skoletid igen. idag har jeg arbejdet, men ellers bruger jeg det meste af min tid i solen, enten alene, eller med de dejlige mennesker i mit liv. næsten hver morgen står den på morgentræning, og når jeg ikke lige er på stranden, eller noget andet, så tilbringer jeg tiden i en anden verden, der kom med posten for en uges tid siden!

lige for tiden, der kører tingene bare. fuld fart på, en masse aftaler og ting jeg skal deltage i. engang imellem, så kunne jeg faktisk godt bruge et par timer mere i døgnet, så jeg også selv lige kunne nå at trække vejret. sådan har jeg det nemlig. som hvis jeg gik rundt, og konstant holdt vejret. men jeg nyder det. jeg nyder det hele!

love.

gymnasie-tanker.

dear eskimo.
jeg er landet. jeg er hjemme, og det er egentlig meget rart. selvom 10 dage, uden alt for meget kontakt med dem derhjemme lyder som en dejlig ting, så kan det altså også blive lidt for meget. jeg var i hvert fald rigtig glad for, at jeg kunne bruge aftenen i selskab med 10G igår. som sædvanlig, når jeg er sammen med dem, så hygger jeg mig utrolig meget, og det er svært for mig at forstå, hvordan jeg nogensinde vil kunne fungere i en anden klasse. som det er lige nu, så har jeg slet ikke lyst til at starte i gymnasiet. jeg valgte 10. klasse, fordi jeg troede, at jeg så ville være blevet klar, men det tror jeg aldrig, jeg rigtig bliver. tre af mine rigtig gode veninder er kommet i klasse sammen, og jeg kan ikke lade være med at være lidt misundelig. tanken om, at vide hvem man skal sætte sig ved siden af, den første dag, er ret tiltrækkende. jeg har fået min klasseliste, og jeg kender da nogle, og ved hvem andre er, men der er inden, jeg ser sådan, til daglig, eller snakker med. jeg har udelukkende valgt efter interesse, og jeg vidste godt, at der ikke var nogle af mine venner, der havde valgt den samme linie som mig. jeg er, for at være helt ærlig, angst for, en hel klasse, med mennesker, jeg ikke snakker med. men som med alt andet, så må jeg bare få det til at fungere. det skal jeg. og heldigvis, så er de mennesker jeg kender, eller har hørt om, nogle rigtig søde folk, som jeg nok skal få det godt med. det må jeg tro på.
indtil videre har jeg valgt at skubbe tanken væk. jeg nyder min ferie, nyder at kunne se film til langt ud på natten, tage på stranden om aftenen eller tage i motionscenteret om morgenen. jeg nyder at kunne opføre mig skørt, og grine en masse.
jeg håber, du nyder sommeren lige så meget som mig!

love.

at tage på ferie.

dear eskimo.
du har ikke hørt fra mig længe, men jeg håber, at du har nydt din ferie, lige så meget, som jeg har. jeg håber, at du også har givet dig tid til at sove længe, rigtig længe. til at lave ting, du normalt ikke har tid til, til at gå rundt i nattøj hele dagen. til at være vågen, til det igen bliver lyst, til at ligge i solen. til at besøge gamle venner, du ikke har set længe, og til at tænke lidt over, hvem du selv er. jeg har i hvert fald brugt min ferie, på at gøre alle disse ting!
imorgen, der tager jeg afsted på ferie. om tre timer, faktisk. østrig hedder målet, og jeg glæder mig faktisk. jeg glæder mig især til, bare at være alene. at have tid til at tænke lidt over tingene, tid til bare at være mig. samtidig, så skræmmer det mig også, ikke at kunne være social, ikke at kunne sende sms'er, eller bruge nogen sociale netværk. mest fordi, jeg i bund og grund virkelig hader tanken om, at skulle være alene. jeg hader følelsen af, ikke at kunne komme i kontakt med andre. selvom jeg er blevet lovet, at det trådløse netværk i lejligheden ville virke, så tvivler jeg på det. nu må vi se.
det er derfor, du nok ikke kommer til at høre særlig meget til mig, de næste ti dage. vi regner med at være hjemme igen, omkring tirsdag den 26. imens, så skal min moster bo i vores hus.. det er faktisk rigtig rart, tanken om, at der er nogen i huset. at det ikke bare står der, helt alene. at der er nogen ved mille, også. det kan jeg godt lide.

jeg har givet nogle af mine rigtig gode venner en lille udfordring. jeg har givet dem muligheden for, at skrive/bruge bloggen, mens jeg er væk. ordet er frit, så de må skrive om lige hvad de vil, poste lige hvad de vil, osv. jeg har nogle af de mest fantastiske venner, der findes, og dem skal i også have æren af, at møde. jeg vil poste enkelte planlagte indlæg, ind imellem, men ellers, så bliver det udelukkende dem, der opdaterer herinde, hvis de da tør tage imod udfordringen! det håber jeg.

vi ses på den anden side, husk, at selvom jeg nyder sommeren, så tænker jeg ofte på dig, og jeg håber, at du nyder den, lige så meget som mig.

love.



ferie.

dear eskimo. jeg har haft ferie så lang tid nu, at jeg er holdt op med at holde styr på dagene. jeg har været hjemme, siden vi havde sidste skoledag den 27.-28. maj. eller deromkring. jeg kan ikke huske det. tiden er blevet et flydende begreb, og det betyder ikke længere noget, om det er weekend eller hverdag. nat eller dag. egentlig, så kan jeg bedst lide struktur. jeg kan bedst lide, at alt er planlagt og tilrettelagt, men jeg har ligesom bare givet slip, nu? ladet dagene løbe fra mig, sovet når jeg ville, spist når jeg var sulten. og det gør mig ikke sløv. varmen og solen gør mig sløv. jeg har sovet meget de sidste par dage. mere end normalt. jeg føler, at jeg, hvis jeg gav mig selv lov, kunne sove for evigt. jeg er bange for, at det er den manglende struktur, der gør mig træt, og giver mig nogle forfærdelige mareridt. heldigvis, så skal jeg snart på ferie. måske, så er det egentlig det, jeg har brug for? at komme lidt væk fra alt og alle, og bare være mig selv. der sker nemlig mange ting for tiden. ting, jeg ikke rigtig ved hvordan jeg skal tackle, beslutninger, jeg ikke rigtig ved, hvordan jeg skal forholde mig til.

love.

summertime.

dear eskimo.
nyder du sommeren og det gode vejr? det gør jeg. jeg skulle egentlig have været på arbejde idag, men der var intet at lave, så jeg fik fri. derfor, så har jeg faktisk bare brugt det meste af eftermiddagen udendørs i solen. jeg elsker varmen. elsker solen. mine forældre plejer altid at joke med, at jeg burde flytte til et varmt land, når jeg bliver ældre, for jeg elsker elsker elsker virkelig varmen. jeg elsker det, St kunne ligge udenfor, med en god bog eller noget godt musik, og ellers bare lave ingenting. jeg elsker den glæde, solens stråler fylder mig med. en boblende følelse indeni. når solen skinner, er der ingen monstre eller onde fantasivæsner. der er kun smukke blomsterenge, englestøv og smagen af nyplukkede jordbær. solens stråler bringer en lethed og glæde, der ikke er til at sætte præcise ord på. jeg er bare så.. glad? boblende af glæde.
har du det også sådan?

love.

smil.

dear eskimo.
jeg har alt mulig grund til at smile helt vildt. til at hoppe rundt og være fantastisk glad. jeg har sommerferie nu. jeg er færdig med alle mine eksamner, jeg har fået gode karakterer, jeg har verdens bedste klasse, mine ben har det bedre, jeg kan snart tjene penge igen, jeg har de bedste venner, jeg har så mange ting at smile over.
alligevel, så smiler jeg ikke hele tiden. det gør jeg ikke fordi, at jeg ved, at jeg aldrig mere kommer til at tilbringe en normal skoletime sammen med 10G, dele af mig har det ikke så godt for tiden, jeg er rædselslagen for at skulle sætte mine ben på gymnasiet efter sommerferien, min computer er gået i stykker, jeg aner ikke hvad der skal ske med mig og mine ben nu, jeg føler mig lidt lost.
jeg ville ønske, at jeg smilede hele tiden. jeg ville ønske, at jeg kunne slette alle de negative ting, men det kan jeg bare ikke. heldigvis, så har jeg nogle fantastiske venner. nogle venner, som forstår mig, og elsker mig rigtig højt. alligevel, så har jeg dårlig samvittighed. jeg burde være sammen med dem på stranden., for jeg ved de savner mig. jeg burde være der mere for dem, jeg burde også være der mere for dig, kære eskimo. for jeg elsker dig jo så højt, og jeg vil nødigt skuffe dig. men, lige for tiden, der har jeg bare ikke rigtig noget at sige. noget at fortælle. og jeg mener, at det er bedre at holde mund, så. jeg vil ikke give dig indlæg, uden noget egentlig indhold, for sådan er jeg ikke. jeg vil ikke blogge, blot fordi jeg skal, for sådan er jeg ikke. jeg vil kunne dele ting med dig, som er relevante for mig, og som jeg derfor også mener, er relevante for dig. måske er det fordi, der sker nogle ting i mit liv, som jeg af gode grunde ikke kan fortælle dig om. ikke fordi jeg ikke vil, men fordi jeg ikke er klar endnu. jeg håber du forstår. og nu må du endelige ikke tro, at dette er et farvel. for det er det slet ikke, overhovedet ikke! dette er blot en forklaring på, hvorfor der, i denne periode,måske ikke kommer et indlæg hver dag, men kun hveranden. jeg elsker dig stadig rigtig højt, og nu betyder rigtig meget i mit liv!
jeg ønsker, at få mit liste med "ikke-smilende ting" reduceret. jeg kæmper hårdt for det. men nogle af tingene, de vil bare komme helt af sig selv, hen af vejen. jeg vil vente på sommeren. på solskin, på lange nætter med venner, og på efteråret. efteråret, der byder på nye oplevelser. jeg vil vente på fodboldkampe, for første gang i to år, og det vil jeg fortælle dig mere om senere, det kræver nemlig et indlæg for sig selv, synes jeg.
jeg ville egentlig bare sige, at jeg er her stadig! jeg lever, jeg ånder, og jeg smiler ofte. mit mål er at smile mere, smile hver dag, og hele tiden.
jeg håber, at du også smiler tit!

love.

Jeg er udkørt...

Jeg er færdig. Fuldstændig. Træt af synopsis'er, træt af at være på. Min hjerne, men også min krop er udkørt. Ikke udkørt af at løbe en lang tur, men udkørt af intet at lave. Jeg sover og sover, men alligevel føler jeg, at jeg ikke har sovet i tusinde år. Jeg har vidst bare brug for ferie snart. Og sommer. Jeg har brug for lys, masser af lys. Og masser af smil, latter og motion. Jeg har brug for at leve livet igen, uden krykker, lektier og træthed. Når den tid kommer, sÅ vil jeg tage imod den med åbne arme. Jeg lader forventningen fylde hver eneste lille celle i min krop, også selvom det endnu kun er en fjern drøm..

sun sun sun.



dear eskimo.

der er stille herinde, faktisk er der generelt stille i blogland, for tiden. nyder du vejret lige så meget som mig??

love.

positivitet er vejen frem.

dear eskimo.

idag, der vil jeg sætte mig ud i solen, og bare nyde den fantastiske verden. jeg vil glemme alt om den, sikkert vildt awesome elevfest, alle de andre var til igår, som jeg ikke kunne deltage i. jeg vil sende Malene en tanke og sige tak for det gode vejr. jeg vil forsøge at huske på, hvorfor det nu lige er, at jeg har valgt at ofre to år af mit liv på mine ben. jeg vil forsøge at huske på, at det går fremad. også selvom jeg, lige om lidt når jeg svinger benene ud over sengekanten, vil have ondt. jeg skal huske på, at tingene bliver bedre, at det hele går fremad, og at jeg, om en måneds tid, har taget de allersidste skridt med krykkerne.

sidst men ikke mindst, så skal jeg huske på, at svaret fra min læge var "måske". ikke nej, men "måske".

love.

1902.

okay, venner, venner, VENNER!
jeg var i tyskland idag, ikk? i Flensburg, og på vej derned, hver evig eneste gang vi kørte forbi et skilt hvor der stod "Hamburg (antal kilometer)", så fik jeg den mærkeligste fornemmelse. btw, noget af det jeg elsker allermest ved Tyskland, det er altså deres toiletter.. deres toiletter, de er altid så rene og pæne, og så får man de der seje billetter, ligesom når man er i tivoli? de er ret smarte. men alligevel, så hader jeg også tyske toiletter. hvis i har læst bloggen i langt nok tid, (eller har læst tilbage), så har i sikkert læst, at jeg jo, som sagt, gik på krykker i 8 ud af mine 9½ ugers sommerferie sidste år. derfor gik jeg jo også på krykker da vi var på sommerferie i Østrig. vi tog faktisk afsted 4 dage efter, at jeg var blevet udskrevet fra min indlæggelse, så det var mere krykker/kørestol.. men altså, på danske rastepladser, der kan toiletterne godt være klamme.. MEN! der er altid et handicaptoilet. altid! det er der bare ikke i tyskland. tit, så er der også trapper ned til toilettet..?!?!??!?! og når man så, efter 5 timers kørsel skal bruge et toilet, man er tvunget til at humpe afsted som en anden tard, man har utrolig ondt i sit ben, og resten af kroppen, fordi man har måtte sidde med benet opad for ikke at få blodpropper, så har man ikke allermest lyst til at bevæge sig ned af trapper, blot for at konstatere, at der intet handicaptoilet er. og det er altså ikke nemt, på 1 ben og med 2 krykker at bruge et normalt toilet i en lille bås. jeg siger det bare!
men altså. det var slet ikke det jeg skulle fortælle jer. det jeg egentlig ville frem til er, at jeg savner Hamburg. eller, jeg savner HSV, jeg savner Colorline Arena, som nu hedder O2 World. jeg savner at være en del af fællesskabet, jeg savner at mærke adrenalinen i kroppen, og opleve stemningen når 15.000 mennesker allesammen står sammen for at støtte det samme. selvom stort set alle er tyskere, og jeg ikke forstår hvad de siger, så er vi alligevel sammen om noget. det er awesome! og, det er det jeg savner, og længes så sindsygt efter at prøve igen.
jeg har fortalt jer herinde om hvor stort det var, at være i Malmö i januar, og jeg har hørt flere, der har været derovre, fortælle om det. at det var det største de har oplevet. men, Hamburgs hjemmekampe. det er større meget større. det er vildt og sindsygt og vanvittigt..
blev det lidt rodet? jeg håber, at i forstå bare en del af min pointe..

love.

vi spiller videre..

LAN!

jeg har streget de næste par dage i kalenderen ud, for tiden skal bruges på LAN med dejlige piger. spillet er sims, enten 2'ern ellers 3'ern, alt efter hvad man er til! SÅ er det rigtig ferie..

fraværende.

Hej venner.
I har måske lagt mærke til, at jeg det sidste stykke tid ikke har skrevet så mange indlæg herinde. De indlæg, jeg så har skrevet, har ikke været særlig lange eller særlig indholdsfulde. Jeg tænkte, at jeg nok hellere må fortælle jer, hvorfor det har været sådan..

Jeg har, det meste af sommerferien ligget stille, efter min opration. Det har virkelig været en rigtig hård tid, hvor jeg ikke altid følte, at jeg fik nok støtte fra mine venner og veninder. I hvert fald ikke helt så meget som jeg havde håbet. Desværre, valgte jeg igen ikke at gøre noget ved det, og lod derfor bare tingene ske. I stedet brude jeg have fortalt mine venner og veninder, hvordan jeg havde det, men det gjorde jeg altså ikke. Jeg følte mig meget alene, og efterhånden forsøgte jeg at skære ned på min kontakt til omverdenen. Jeg stoppede med at komme herinde, jeg stoppede med at bruge facebook og msn. Jeg sørgede i det hele taget for, at holde mig væk fra steder, hvor jeg kunne blive mindet om, at alle mine venner og veninder rendte rundt og nød sommeren. Jeg tog i perioden før jeg blev indlagt rigtig meget smertestillende medicin, hvilket også bare gjorde mig sløv og træt.

Efterhånden som det begyndte at gå bedre med mine ben, begyndte jeg igen at tage kontakt til mine venner og veninder. Jeg begyndte samtidig at gøre brug af både msn og facebook, da jeg nu havde mulighed for at komme ud, og nyde det sidste, der var af sommerferien. For det var jo ikke meget tilbage fa den, kun et par uger. Jeg valgte selv, at jeg ville opereres i sommerferien, men jeg valgte ikke forløbet, betændelsen, indlæggelsen og de ekstra operationer. Derfor føler jeg faktisk stadig, at jeg er blevet snydt for en sommerferie, selvom der ikke er så meget at gøre ved det.

For lidt under en uge siden, startede jeg på 10’ende. Jeg har før fortalt om, hvor meget jeg glædede mig over mit valg af 10’ende, men desværre fik jeg ikke den start, jeg havde håbet på. Jeg kom i en klasse, hvor jeg ikke rigtig kendte nogen, og hvor alle havde mindst én, de kendte. I starten var alle selvfølgelig generte, men jeg kunne bare mærke, at det jeg følte, ikke kun var generthed. Jeg kunne mærke, at efter det efterår, den vinter og sommer jeg har haft, så havde jeg ikke overskud til at skulle lære en masse nye mennesker af kende. Der er ikke rigtig nogen, der minder om mig, hvilket blot har gjort det endnu sværere. Jeg har selvfølgelig snakket med nogle fra min klasse, men jeg er stadig sikker på, at jeg vil få et bedre skoleår i parallel-klassen. Derfor har jeg valgt, efter de 2 intro-uger at flytte klasse, da jeg føler, at det er det, jeg har brug for lige. En blanding af nye elever, men samtidig også nogle, der kender min historie.

Samtidig har jeg afsluttet et langt venskab her i sommer. Det, oven i alt det andet, har været rigtig hårdt, især fordi, at jeg igennem det sidste år, har betroet mig rigtig meget til personen, hvis der var noget, jeg havde brug for at snakke om. Vi går på samme skole, dog ikke på samme linie. Det har fungeret indtil videre, hvor jeg har valgt, overhovedet ikke at have kontakt med ham, men desværre har han valgt, at irritere min bedste veninde. Jeg ved ikke hvor meget der er i det, da jeg selvfølgelig kun har hørt hendes side af sagen, men jeg synes allerede, at det er virkelig dårligt af ham. Hvis han har et problem med det der er sket, så skal have komme til mig med det, ikke lade det gå ud over mine veninder, for de har intet gjort. Jeg ved at de har haft skrevet til ham, og jeg har bedt dem om at lade være, for det her, det er en sag mellem ham og mig. jeg håber bare ikke, at jeg nogle sinde bliver nødt til at synke ned på hans niveau, hvis dette er hans måde, at håndtere tingene på.!

- Nanna.

at rydde op efter sit gamle liv.

jeg er en af de der personer, der gemmer alt, hvad der har med skolen af gøre. stile, diktater, opgaver, ja alt stort set! og, kære venner, det har jeg altså gjort siden 7. klasse. jeg havde allerede da sommerferien startede, sat mig det mål, at jeg ville rydde op i mine 4 hvide ringbind, inden jeg startede ude på 10'ende. idag vidste jeg alligevel ikke, hvad jeg skulle lave, så jeg tænkte; hvorfor ikke? det kan vel ikke tage så lang tid??

... det kan det så åbenbart!
det tog mig, !hold fast! 4 timer?! at få tømt mapperne, og finde ud af, om der var noget, der var værd at gemme..

mens jeg sad og gjorde det, blev jeg ramt af sådan en underlig følelse. jeg kiggede igennem alle papirerne, og kunne pludselig huske en masse minder, jeg ellers helt havde glemt. det var faktisk ret sørgeligt, sådan og sidde og rydde op. lidt ligesom, at smide de 3 sidste år af mit liv ud. der gik det virkelig op for mig, at det nu, er slut med folkeskolen. i hvert fald den tvungne del. jeg kommer aldrig til at sidde og tegne små nullermænd på bagsiden af diktaterne sammen med min sidemand, eller skrive små beskeder, til de samme mennesker.. det er en lidt mærkelig følelse!

well, det ser måske ikke ud af meget, men der var godt nok mere end jeg havde forestillet mig!!

bagefter kunne jeg ikke lade være med at sidde og tænke lidt over det, og på den anden side; hvor mange gange har jeg egentlig kigget på de papirer, siden jeg satte dem ind? ingen.. så kommer jeg nok heller ikke til at savne dem. jeg har selvfølgelig gemt det vigtigste, som mine bedste stile, sjove tegninger og forskellige projektudtalelser sammen med min blå bog, og mit eksamensbevis. resten af minderne, dem har jeg gemt i mit hjerte.!

privatfoto.

outfit.

- outfit of the day.

privatfoto.

video og ferieminder.

der er altså en ting jeg ikke forstår. folk, der videofilmer deres sommerferie..
da jeg var i østrig, mødte jeg flere folk der videofilmede deres ferie. så sad de der på restauranterne og vinkede til den der holdt kameraet (hvilket, af en eller anden grund altid var faren?)..
og så er det lige jeg tænker, går de virkelig hjem og ser det der? kan det virkelig passe, at de sidder derhjemme, når de er kommet hjem fra ferie, og ser det flere timer lange bånd? jeg forestiller mig, at de måske ligefrem inviterer familie og venner til filmaften, hvor man så ser folks ferie-videobånd. men endnu bedre, hvad så bagefter? man gemmer vel båndene, ligesom man gemmer fotografier. har man så flere skabe fyldt med gamle videobånd, og får man dem nogensinde set igen. det tror jeg ikke!
nu ved jeg ikke, om det bare er mig der er udenfor her, men jeg kunne aldrig nogensinde finde på at filme min ferie, aldrig!

(og så har jeg faktisk også lagt mærke til, at det ofte er folk fra Holland, der filmer deres ferie. mystisk!)


jeg forsøger hurtigst muligt, at få rettet op på de tekniske problemer jeg har, så hvis der bliver skiftet design, skrifttype/farve, billedstørrelser, osv. ofte, må I lige se igennem fingre med det!