fraværende.

Hej venner.
I har måske lagt mærke til, at jeg det sidste stykke tid ikke har skrevet så mange indlæg herinde. De indlæg, jeg så har skrevet, har ikke været særlig lange eller særlig indholdsfulde. Jeg tænkte, at jeg nok hellere må fortælle jer, hvorfor det har været sådan..

Jeg har, det meste af sommerferien ligget stille, efter min opration. Det har virkelig været en rigtig hård tid, hvor jeg ikke altid følte, at jeg fik nok støtte fra mine venner og veninder. I hvert fald ikke helt så meget som jeg havde håbet. Desværre, valgte jeg igen ikke at gøre noget ved det, og lod derfor bare tingene ske. I stedet brude jeg have fortalt mine venner og veninder, hvordan jeg havde det, men det gjorde jeg altså ikke. Jeg følte mig meget alene, og efterhånden forsøgte jeg at skære ned på min kontakt til omverdenen. Jeg stoppede med at komme herinde, jeg stoppede med at bruge facebook og msn. Jeg sørgede i det hele taget for, at holde mig væk fra steder, hvor jeg kunne blive mindet om, at alle mine venner og veninder rendte rundt og nød sommeren. Jeg tog i perioden før jeg blev indlagt rigtig meget smertestillende medicin, hvilket også bare gjorde mig sløv og træt.

Efterhånden som det begyndte at gå bedre med mine ben, begyndte jeg igen at tage kontakt til mine venner og veninder. Jeg begyndte samtidig at gøre brug af både msn og facebook, da jeg nu havde mulighed for at komme ud, og nyde det sidste, der var af sommerferien. For det var jo ikke meget tilbage fa den, kun et par uger. Jeg valgte selv, at jeg ville opereres i sommerferien, men jeg valgte ikke forløbet, betændelsen, indlæggelsen og de ekstra operationer. Derfor føler jeg faktisk stadig, at jeg er blevet snydt for en sommerferie, selvom der ikke er så meget at gøre ved det.

For lidt under en uge siden, startede jeg på 10’ende. Jeg har før fortalt om, hvor meget jeg glædede mig over mit valg af 10’ende, men desværre fik jeg ikke den start, jeg havde håbet på. Jeg kom i en klasse, hvor jeg ikke rigtig kendte nogen, og hvor alle havde mindst én, de kendte. I starten var alle selvfølgelig generte, men jeg kunne bare mærke, at det jeg følte, ikke kun var generthed. Jeg kunne mærke, at efter det efterår, den vinter og sommer jeg har haft, så havde jeg ikke overskud til at skulle lære en masse nye mennesker af kende. Der er ikke rigtig nogen, der minder om mig, hvilket blot har gjort det endnu sværere. Jeg har selvfølgelig snakket med nogle fra min klasse, men jeg er stadig sikker på, at jeg vil få et bedre skoleår i parallel-klassen. Derfor har jeg valgt, efter de 2 intro-uger at flytte klasse, da jeg føler, at det er det, jeg har brug for lige. En blanding af nye elever, men samtidig også nogle, der kender min historie.

Samtidig har jeg afsluttet et langt venskab her i sommer. Det, oven i alt det andet, har været rigtig hårdt, især fordi, at jeg igennem det sidste år, har betroet mig rigtig meget til personen, hvis der var noget, jeg havde brug for at snakke om. Vi går på samme skole, dog ikke på samme linie. Det har fungeret indtil videre, hvor jeg har valgt, overhovedet ikke at have kontakt med ham, men desværre har han valgt, at irritere min bedste veninde. Jeg ved ikke hvor meget der er i det, da jeg selvfølgelig kun har hørt hendes side af sagen, men jeg synes allerede, at det er virkelig dårligt af ham. Hvis han har et problem med det der er sket, så skal have komme til mig med det, ikke lade det gå ud over mine veninder, for de har intet gjort. Jeg ved at de har haft skrevet til ham, og jeg har bedt dem om at lade være, for det her, det er en sag mellem ham og mig. jeg håber bare ikke, at jeg nogle sinde bliver nødt til at synke ned på hans niveau, hvis dette er hans måde, at håndtere tingene på.!

- Nanna.