ferie.

dear eskimo. jeg har haft ferie så lang tid nu, at jeg er holdt op med at holde styr på dagene. jeg har været hjemme, siden vi havde sidste skoledag den 27.-28. maj. eller deromkring. jeg kan ikke huske det. tiden er blevet et flydende begreb, og det betyder ikke længere noget, om det er weekend eller hverdag. nat eller dag. egentlig, så kan jeg bedst lide struktur. jeg kan bedst lide, at alt er planlagt og tilrettelagt, men jeg har ligesom bare givet slip, nu? ladet dagene løbe fra mig, sovet når jeg ville, spist når jeg var sulten. og det gør mig ikke sløv. varmen og solen gør mig sløv. jeg har sovet meget de sidste par dage. mere end normalt. jeg føler, at jeg, hvis jeg gav mig selv lov, kunne sove for evigt. jeg er bange for, at det er den manglende struktur, der gør mig træt, og giver mig nogle forfærdelige mareridt. heldigvis, så skal jeg snart på ferie. måske, så er det egentlig det, jeg har brug for? at komme lidt væk fra alt og alle, og bare være mig selv. der sker nemlig mange ting for tiden. ting, jeg ikke rigtig ved hvordan jeg skal tackle, beslutninger, jeg ikke rigtig ved, hvordan jeg skal forholde mig til.

love.