tirsdag den 29. marts 2011

essay: fællesskab.

Del af en kæde
- med i et fællesskab

Et fællesskab er en vigtig brik i vores liv. Det, at være en del af noget, er noget af det vigtigste for os alle. Alle mennesker har brug for på en eller anden måde at indgå i et fællesskab. Alle mennesker har brug for at have et sted at høre til. At have et sted hvor de er accepteret og respekteret.

Alle disse fællesskaber kan foregå mange steder. I skolen, i ens klub, til fritidsaktiviteter og/eller på sportshold. Det var i min sportsgren, jeg fandt mit specielle fællesskab, og det fællesskab er jeg vokset op i - og med. Jeg har spillet håndbold, siden jeg var fem år gammel, og lige siden den gang har jeg været en del af det fællesskab, der er i min håndboldklub. Det er jo de samme mennesker, man spiller på hold med år efter år, og man får opbygget et helt specielt forhold til de mennesker, der er derude, samt til ens klub. Især de sidste år jeg spillede, der mærkede jeg, hvor vigtigt det virkelig er at være en del af sådan et stærkt fællesskab. Jeg trænede en del de sidste år, og til sidst endte det med, at mit hold nærmest var min anden familie. Jeg brugte lige så meget tid sammen med dem, som jeg brugte med mine forældre og min lillebror. Det er en af de ting, jeg altid har elsket ved håndbold, det er en af de ting, jeg altid har elsket ved holdspot generelt nemlig fællesskabet. Det at være en del af noget, at være en del af et hold. At have 10 mennesker der regner med mig og forventer noget af mig. Det gør, at hele holdet får en rigtig stærk fællesskabsfølelse. En følelse af, at alle er sammen om at nå et mål, og at vi alle står samen.

Fordi det fællesskab, jeg havde opbygget i min klub, betød så meget for mig, så var tiden, lige efter jeg stoppede, også rigtig svær. Jeg havde ikke haft særlig meget tid til at opbygge venskaber udenfor håndbolden, så pludselig stod jeg og følte mig lidt alene. Jeg hørte nemlig ikke rigtig til i noget fællesskab mere. Mine "håndbold-venner" var blevet en del af et nyt fællesskab på deres nye hold, og den følelse af ikke at være en del af noget fik mig til at indse, hvor vigtige fællesskaber er. dét at føle, at man ikke har så mange venner, at man ikke er en del af noget større end en selv, det er svært. Jeg er en del af et nyt fællesskab nu. Det er ikke bundet op på en bestemt sportsgren eller bestemte interesser, men på de venskaber jeg har fået, efter jeg stoppede med at spille håndbold. Jeg snakker stort set ikke med nogen fra mit "håndbold-liv", for jeg føler nærmest, at jeg er blevet udelukket fra fællesskab. Jeg har ikke længere noget til fælles med nogle af de andre, så derfor kan jeg ikke være med længere.

Mine valg omkring ikke at være en del af ”håndbold-fællesskabet” mere var frivillige men også nødvendige for mig. Det var nogle valg, jeg selv tog. Derfor oplevede jeg det ikke på samme måde, som folk der bliver udelukket fra fællesskaber på grund af for eksempel mobning. Der findes mange børn, der hver eneste dag bliver udelukket af fællesskaber netop på grund af mobning. I en hver klasse, der er der nemlig også et fællesskab. I nogle klasser er det mere udbredt end andre, men det kan være rigtig svært at være elev i en klasse, hvor man ikke må være med, hvor man ikke må være en del af fællesskabet.

Hvorfor er fællesskabet egentlig så vigtigt for os? Fællesskabet giver os som sagt en følelse af at være vigtig. At høre til et sted, at blive hørt og set. At være en del af noget. Der er også nogle fællesskaber, hvor man skal opfylde bestemte krav for at være en del af gruppen. Jeg kan huske, at der i min børnehave var en pige, som gerne ville bestemme. Alle drengene ville gerne være med i hendes leg, men for at de kunne det, skulle de altså hente grankogler til hende. Dette er jo helt harmløst, men der findes også eksempler på ”optagelsesprøver”, der har været en del mere alvorlige. Der kan være grupper, hvor ”optagelsesprøven” går ud på for eksempel at stjæle eller ligefrem udøve vold mod bestemte personer. Selvom dette måske virker absurd, så findes mennesker, der bliver så tiltrukket af et bestemt fællesskab, at de vil gøre alt for at blive en del af det. Nogen gange så kan de også finde og dyrke nye interesser, som de egentlig ikke synes om, blot fordi fællesskabet måske gør det.

For den nemmeste måde at finde fællesskaber på er nemlig igennem ens interesser. Folk med samme interesser og kontakt til hinanden vil ofte skabe nye venskaber og fællesskaber, da de har noget at enes om. De har noget, de kan diskutere, noget de kan fordybe sig i, noget som kun de finder spændende. Både sammen men også hver for sig. Måske har de ikke så meget andet til fælles, med den samme interesse gør, at de altid vil have noget at fortælle samt snakke om og opleve sammen.

Det er ligesom med sporten. Et hold kan bestå af tretten forskellige individer. Alle med forskellig stil, væremåde, baggrund højde og vægt. Alle med forskellig musiksmag, stil og personlighed. Det eneste de alle har tilfælles, er deres interesse for sporten, for spillet og for det tekniske. De elsker sporten, og det er det, der gør, at de kan samles flere gange om ugen i flere måneder i træk, det er det, der skaber fællesskabet. Den fælles interesse på tværs af personligheder. Forskellige brikker, der sammen giver et resultat.

love.

4 kommentarer:

  1. jeg gider ik høre om dit livvvvvvvvv

    SvarSlet
  2. der er lidt mange stavefejl

    SvarSlet
  3. hvad så bloggen?

    SvarSlet

på forhånd, tusind tak for den awesome kommentar! glem ikke at holde en god tone og husk at respektere andres meninger. jeg sender lige lidt kærlighed til gengæld..
hvis du vil have endnu mere kærlighed fremover, så kan du bare trykke på "følg" nede til højre.
hav en god dag! (: