jeg fik sørme 12 i dansk idag. hvilket sådan set også var en smule forventet. så er der kun engelsk tilbage på torsdag, så er jeg færdig. pyha, det er en mærkelig tanke. jeg har været en del af det miljø, og haft min daglige gang det sted, i 10 år, og nu er det bare slut. det er ikke rigtig gået op for mig endnu, og jeg ved faktisk ikke om det sker, før jeg starter på 10'ende efter sommerferien. det virker så umuligt, at det bare er slut..
så kommer vi ind i næste uge, med operation, og så går de næste 4 uger jo bare herhjemme. jeg må egentlig hellere få reseveret de bøger på biblioteket, jeg vil læse mens jeg alligevel ikke rigtig kan gå nogen steder. og så må jeg også hellere komme i hallen inden. måske på fredag? jeg har ikke været derude i over en måned, jeg kender slet ikke mine holdkammerater. men det er jo så nemt ikke? bare at blive væk. så er det ligefør at jeg kan bilde mig selv ind, at det aldrig har været en del af mit liv. det får mig til at tænke på den tanke, jeg med vilje har skubbet væk de sidste mange uger. hvad nu hvis operationen ikke virker? hvad nu hvis?? jeg bliver nødt til at få det tænkt igennem inden operationen på onsdag. hvad vil jeg så? vil jeg stadig have med håndbold at gøre, eller vil jeg bare holde mig 100 % til min fitness? hvordan skal jeg kunne overleve ikke at kunne løbe eller cykle en tur når jeg har lyst? og kommer der så flere undersøgelser, eller vælger jeg at stoppe her, og bare leve med det? måske kan min ven hjælpe mig? jeg håber på at vi måske kan ses på lørdag..
jeg er træt nu. jeg tror jeg går i seng. imorgen står den på engelsk, og så skal jeg også lige på arbejde et par timer. det er min sidste arbejdsdag i lang tid, for jeg kan jo ikke arbejde det første lange stykke tid efter operationen.

dage med fitness den næste uge: (hvis jeg skriver det herinde, er det nemmere at overholde!!)
onsdag.
fredag.
søndag.
tirsdag.

godnat skønne venner. nu vil jeg tage ipod'en med ned under dynen, og lytte til Goldfrapp og Lisa Mitchell. mmh..