at hente sine fulde forældre.

dear eskimo.
mens jeg har levet livet ude i den virkelige verden, er der sket mange ting. jeg er blevet voksen - i hvert fald officielt, og jeg har samtidig betalt alt for mange penge for et lille fint kort, der gør, at jeg nu kan tage en bil og kører en tur - helt lovligt. at jeg ikke kan lide og køre bil, er så en helt anden sag. set i bagspejlet, så er det nok mange penge ud af vinduet. det synes mine forældre i hvert fald. men til gengæld, så har jeg nu et kørekort de næste mange år, hvis jeg pludselig skulle få brug for sådan et.
selvom jeg langt fra er en særlig dygtig kører (læs: jeg forstår stadig ikke, hvordan jeg kunne bestå den køreprøve uden bemærkninger), så kan jeg da godt trykke på speederen og dreje på rattet. mine forældre har altid snakket om, hvor rart det ville være, at have en datter, der kunne køre dem til fest. og idag kom dagen så. jeg afleverede mine forældre, der havde medbragt sig en kurv med diverse alkoholiske drikke. for første gang, så bliver det ikke mig, der skal hentes fuld, men dem. nu er det mig, der skal holde mig vågen, indtil de ringer og gerne vil hentes. gør det mig endnu mere voksen? er det nu, der skal betales tilbage for alle de sene aftener, hvor min har har måtte sidde foran fjernsynet og vente på, at jeg ringede efter ham?
derfor sidder jeg nu, med cola og ben&jerrys - og venter. for det er jo sådan noget man gør, når man er rigtig voksen. ikke?

love.