kære dejlige katrine.

dear eskimo.
i starten af påskeferien, der modtog jeg et gækkebrev. jeg har ikke fået gættebreve, siden jeg var lille, så det var faktisk ret spøjst, sådan et modtage et igen. jeg skulle gætte hvem gættebrevet var fra, og hvis jeg ikke kunne det, så skyldte jeg personen et blogindlæg. jeg har senere fortalt katrine, at jeg gættede, at hun var afsenderen, stort set med det samme. jeg valgte dog ikke at afsløre det for hende, fordi jeg synes, hun egentlig fortjente et indlæg.
jeg mødte katrine for omkring halvandet år siden, på internetsiden girltalk. jeg skrev til hende, fordi hun også var håndbold-målmand, ligesom jeg, og jeg tænkte, at vi derfor havde noget tilfælles. jeg tror egentlig, at vi bare klikkede med det samme, vi blev i hvert fald ved med at skrive sammen. katrine, hun er nemlig en de mennesker, man aldrig rigtig kan få nok af, hvis du forstår? det var lykken, hvis vi pludselig var online samtidig, og jeg kan huske, at jeg altid ønskede at stoppe tiden, fordi hun var så rar at snakke med.
katrine, hun er aldrig kedelig. jeg kan blive ved med at snakke med hende, i timevis. du kender vel også det, at man kan blive træt af en samtale, og egentlig blot forsøger, at få den lukket ned? sådan er det ikke med katrine. vi har nogengange siddet og skrevet til langt ud på natten, uden at jeg egentlig har lagt mærke til, hvad klokken var. jeg bruger ikke girltalk mere, men i den periode, hvor jeg brugte det, der tjekkede jeg ofte min profil flere gange om dagen, blot for at se, om katrine havde svaret. her til sidst, der brugte jeg kun girltalk, for at snakke med hende. så gik det op for os, at der fandtes mails....
katrine, hun skriver altid rigtig lange beskeder, og det har hun altid gjort. nogengange, så har der stået: "du behøver ikke læse det næste, bare spring videre" eller "jeg er ked af, at jeg altid skriver så meget, du behøver ikke læse det hele". men jeg læser altid hvert et ord. jeg kan godt bruge mange minutter, på at sidde og læse om, hvad hun har spist til aftensmad, og hvordan hun har spist det, for hun kan altid gøre det spændende. jeg skriver altid korte beskeder tilbage, men alligevel, så lader hun mig aldrig slippe for hendes lange romaner. og det er jeg virkelig taknemmelig for!
jeg har aldrig mødt katrine. jeg hat aldrig snakket i telefon med katrine. alligevel, så er hun en af mine allerbedste venner. den eneste, jeg kan fortælle absolut alt, fordi jeg ved, hun altid giver mig et svar tilbage, som jeg kan bruge til noget. vi har lavet planer for fremtiden, og jeg kan ikke beskrive, hvor meget jeg glæder mig, til vi begge skal bo i århus. alle de ting vi skal lave sammen deroppe.. det bliver et eventyr! selvom jeg aldrig har mødt hende, så ved jeg, at det kommer til at fungere, for jeg føler allerede, at hun nærmest er en del af mig. lidt ligesom den der søster, jeg aldrig fik. hun er den eneste grund til, at jeg tjekker min mail hver eneste dag, fordi jeg håber, at der måske ligger en besked fra hende.
katrine er en af de personer, jeg savner mest. selvom der kan gå dage, hvor vi ikke har kontakt, så tænker jeg altid på hende. hun er altid et eller andet sted, bagerst i mit hoved. når en af os er væk på ferie, så savner jeg hende ubeskriveligt, mest fordi, jeg ikke kan få fat på hende, lige når jeg har lyst!
jeg tænker tit over, hvordan mit liv ville have været, hvis jeg ikke havde skrevet til katrine, den dag, for halvandet år siden. jeg kan slet ikke forestille mig det, for hun er så stor en del af mig, at jeg faktisk ikke ville kunne leve uden.

jeg elsker dig!

love.