søndag den 26. juni 2011

vejen tilbage.


dear eskimo.
jeg vrisser af mine forældre. jeg lukker min lillebror af, jeg småskændes med mine venner, og jeg er asocial som bare pokker. det er sådan set mit liv, lige for tiden. men det er ikke med vilje. langt fra, faktisk! jeg føler, jeg er på kanten. og det er overfor alle. der skal intet til, før jeg falder ned på den anden side og giver folk et surt svar tilbage. for tiden melder jeg fra til alt socialt. venners fødselsdage, hyggeaftner, strandture, og det er ikke fordi, jeg ikke vil med. jeg vil bare ikke være social, for tiden. det eneste jeg har lyst til, er at ligge under min dyne, jeg har ikke engang lyst til at stå op, og hvis jeg endelig har noget jeg skal, så skal det helst overståes så hurtigt som muligt. det eneste, som jeg i bund og grund gider for tiden, er turene i træningscenteret. men der træner jeg med musik i ørene, for social, det vil jeg i hvert fald ikke være, nej. og det piner mig, for sådan en person er jeg slet ikke. jeg er ikke en person, der lukker sine venner ude, jeg er ikke en person, der råber af mine forældre, men lige for tiden, der føler jeg ikke rigtig, jeg er mig selv. når jeg kigger mig i spejlet, ved jeg ikke rigtig hvem det er, der kigger tilbage. det er så svært at forklare. jeg har så dårlig samvittighed, når jeg igen har fortalt en veninde at "jeg altså ikke lige har det så godt idag", eller når jeg igen har givet et surt svar til en god ven. for det er ikke min mening. det er ikke sådan noget jeg gør. noget, jeg normalt gør, i hvert fald. jeg frygter, at jeg nu, hvor vennerne begynder at tage på ferie, og dagene løber ud og bliver til en stor blandet masse, glemmer mine mål for sommeren. at jeg blot kommer til at ligge og stirre op i loftet, som jeg gør nu.
jeg elsker rød neglelak. men det ved i jo. for et stykke tid siden, fjernede jeg den røde farve, der ellers konstant har siddet på mine negle siden februar, og erstattede den med en grøn. lige siden, har tingene kørt skævt. helt af sporet engang imellem. derfor er jeg vendt tilbage til den røde farve nu. den skal give mig styrke, og den skal få mig i bedre humør. vise mig vejen tilbage til det, jeg var før.

love.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

på forhånd, tusind tak for den awesome kommentar! glem ikke at holde en god tone og husk at respektere andres meninger. jeg sender lige lidt kærlighed til gengæld..
hvis du vil have endnu mere kærlighed fremover, så kan du bare trykke på "følg" nede til højre.
hav en god dag! (: