søndag den 10. juni 2012

en voksenguide, tak?

dear eskimo.
det der med alder, ikke? det tænker jeg meget over. især efter, at jeg jo er blevet "voksen". i hvert fald blevet 1 og myndig. min mor sagde til mig, for et par uger siden, at der nu var nogle nye ting, jeg skulle tage stilling til. den er jeg helt med på. hun sagde dog også, at jeg nu også skulle til at opføre mig på en ny måde. men hvordan? hvordan skal man opføre sig, når man i samfundet bliver regnet for værende voksen? der er vel ingen, der vågner op på deres 18 års fødseldag, og pludselig føler sig så ekstremt voksen, at det næsten burde forbydes. vel? jeg har i hvert fald aldrig hørt om nogen. der forventes dog åbenbart noget nyt af mig, nu. men hvad? jeg kan ikke lide kaffe, men betyder det, at jeg nu er en dårlig voksen? skal jeg pludselig til at vaske tøj flere gange om dagen, se deadline på DR2 og føre voksne samtaler med familiemedlemmer, jeg ellers kun snakker med til familiesammenkomster. fordi det forventes af mig? jeg er i tvivl, mest fordi, jeg ikke ved, hvad det nu er jeg skal, når jeg pludselig er voksen. jeg hader at tale i telefon, er alt for glemsom til at få vasket tøj så ofte, og deadline er ligesom en vuggevise for mig. eller skal jeg nu begynde at læse kedelige bøger, blot fordi det er voksent? abonnerer på en avis, og have samtaler i min bank om job og pension? selvom jeg ikke har nogen af delene?
jeg havde hørt, at nogle banker indkalder til samtale, når man fylder 18, for at snakke om den fremtidige økonomi. jeg gik rundt i flere uger, og var nærmest bange for at modtage sådan et brev. mest fordi jeg vidste, at jeg ville ende med at sidde nede i banken foran en rådgiver, jeg ikke har talt med siden min konfirmation og ikke ane, hvad jeg skulle svare. "er din økonomi stabil?" vil du have lån med høj rente i fremtiden?" "skal vi oprette en budget-konto?". og jeg ville sidde der og overveje, om jeg nu også vidste, om jeg stavede budget rigtigt. (jeg er stadig i tvivl). jeg er 18 år gammel, har et kørekort og et nemID. jeg har søgt S.U. og går i skole. men hvis der er noget, jeg i den grad ikke er, så er det voksen. jeg er ikke klar til at snakke om økonomi med min bankrådgiver, snakke om priser og lån med en bilforhandler, eller at sidde i mange lange timer foran fjernsynet med en kop kaffe og se 17finans. for det er da sådan noget, voksne gør, ikke?

jeg ønsker mig en voksen-guide. kan man købe sådan en et sted? eller, måske burde jeg bare skrive en. det kan være, jeg gør det, skriver en voksenguide. når jeg engang bliver voksen. hvis det altså nogensinde sker!

love.

den her er fin, forresten. og ikke særlig voksen-agtig.

2 kommentarer:

  1. Wauw, du beskriver perfekt mine tanker omkring det at fylde 18. Jeg er også bange for at jeg gør noget forkert, fordi jeg ikke føler mig så voksen, som det forventes at jeg er..... Tak for det her indlæg. Rart ikke at være den eneste!

    SvarSlet
  2. Nu er jeg lige fyldt 19, og er stadig ikke sikker på at jeg er "voksen". Jeg sidder stadig og fjoller i timerne, elsker disney film og kan hoppe op og ned af glæde mens jeg klapper i hænderne..
    Men om 9 dage gør jeg noget voksent, hvor mig og min veninde flyver til New York i 11 dage kun os to. Da må man da vokse lidt op? :P
    Men tak for et godt indlæg, sådan har jeg det nemlig også stadig et år efter jeg fyldte 18!

    http://19picturestoburn.blogspot.dk/

    SvarSlet

på forhånd, tusind tak for den awesome kommentar! glem ikke at holde en god tone og husk at respektere andres meninger. jeg sender lige lidt kærlighed til gengæld..
hvis du vil have endnu mere kærlighed fremover, så kan du bare trykke på "følg" nede til højre.
hav en god dag! (: