dear eskimo.
der findes ikke ord, der kan beskrive, hvor meget jeg bare gerne ville kunne hoppe i et par løbesko, og bare løbe. jeg burde ikke have vænnet mig til at leve på denne måde, men efter 2½ år er det gået op for mig, jeg har helt har glemt, hvordan det var før. at der var et liv før denne skade, et liv, hvor compartment syndrom ikke var en del af min hverdag. og det er måske det, der skræmmer mig allermest.
love.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
på forhånd, tusind tak for den awesome kommentar! glem ikke at holde en god tone og husk at respektere andres meninger. jeg sender lige lidt kærlighed til gengæld..
hvis du vil have endnu mere kærlighed fremover, så kan du bare trykke på "følg" nede til højre.
hav en god dag! (: