nøgleord: ligeglad.

dear eskimo.
det må være fedt, at være fyldt med overskud? at have roen, samt troen på, at man på nogen måde, kan få noget produktivt ud af denne såkaldte "læse-ferie". jeg har ikke læst i det omfang, jeg burde, i løbet af året. jeg har ikke fået taget de nødvendige notater, da muligheden bød sig, og det kæmper jeg med nu. alligevel, så lader jeg mig selv nyde denne tid. jeg lader mig selv ligge i solen i flere timer, drikke alt for meget alkohol, sidde ude til langt ud på natten, velvidende, at det går ud over min læsning. min hjerne ser ikke dette som en læse-ferie, men blot som en ferie. jeg vælger at ignorere den stemme i mit hoved, der forsøger at nå frem til min fornuft. den er allerede nået samvittigheden, jeg kan mærke, hvordan den er begyndt at gumle en smule på de yderste hjørner. "du skal bare bestå, du behøver faktisk ikke engang bestå" siger jeg til mig selv, men når jeg nu ved, at jeg rent faktisk har evnerne til at udrette noget større? for et år siden, der læste jeg som bare pokker. stræbede efter at nå den højeste afsats på karakterskalaen, og måske er det med mine 12, 10 og 7 taller i bagagen, at jeg vælger at slappe af? fordi jeg føler, jeg allerede har præsteret.. jeg har allerede vist alle, hvad jeg rent faktisk kan?
på tirsdag er det mundtlig matematik og på onsdag, fysik&kemi. perfektionismen hiver i mig, men jeg lader den ikke få fat denne gang. "du er sløset" er svaret jeg får tilbage, man måske er jeg bare ligeglad? ligeglad med karakterer, at jeg måske er kommet i den forkerte klasse på gym, ligeglad med mine egne regler, mine værdier og holdninger. dele af mig, er ligeglade med mit sociale liv, facebook, formspring, twitter, bloggen. men, hvis jeg først begynder at være ligeglad med det, der kendetegner mig som person, min perfektionisme, min vindermentalitet, min fighter-vilje, så bliver det hele pludselig anderledes.
hvis jeg er ligeglad med alt, hvem er jeg så egentlig?

love.