dear eskimo.
nogengange, så overvejer jeg, om frygten kan overtage et menneske helt? lige for tiden, bære jeg rundt på en konstant knude af frygt. nogle dage er den større end andre, men den er der hele tiden. jeg fodrer den med tanker og bange anelser, og den vokser og vokser. jeg har været bange, lige siden første gang jeg fik af vide, at jeg nok skulle opereres, men ikke på denne måde. for et år siden blev jeg opereret første gang, og jeg var også bange dengang, men ikke som nu. dengang vidste jeg, at jeg indenfor det næste år, skulle opereres i begge ben, og selvom det var skræmmende, så vidste jeg, hvad jeg gik ind til. jeg var fuldt klar over, hvad jeg sagde ja til, og jeg vidste at det ville blive hårdt. jeg var også bange i vinters, men jeg vidste hvad næste skridt var. ikke ligesom nu. nu, der får jeg altid samme svar.
"kommer jeg til at spille håndbold igen?"
"det ved vi ikke"
"kommer jeg til at løbe igen?"
"det ved vi ikke"
"vil min ben fortsat være ømt?"
"det ved vi ikke"
"skal jeg opereres igen om nogle år?"
"det ved vi ikke"
"kommer arvævet til at genere?"
"det ved vi ikke"
jeg aner ikke, hvad der kommer til at ske nu. mine læger og fysioterapeuter aner ikke, hvad der kommer til at ske nu. jeg er i fuldstændig ukendt land, og alt jeg vil have er en lille guide. eller et kort måske. bare, så jeg i hvert fald kan finde udgangen, eller skattekisten med alle svarene. for jeg har dem ikke, min læge har dem ikke, mine forældre har dem ikke, min fysioterapeut har dem ikke. men, hvem har dem så?
jeg aner ikke, hvordan mit liv ser ud om en måned. jeg aner ikke hvordan mit liv ser ud om et år. det eneste der har været vigtigt de sidste to år, har været de operationer. det har været mit mål, det jeg så frem moid, det der kom næste gang. jeg har brugt to år af liv på at nå til det punkt, hvor jeg er nu. og jeg troede, at jeg ville være glad og lettet. men i virkeligheden, så er jeg faktisk mere bange, end jeg nogensinde før har været.
love.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
på forhånd, tusind tak for den awesome kommentar! glem ikke at holde en god tone og husk at respektere andres meninger. jeg sender lige lidt kærlighed til gengæld..
hvis du vil have endnu mere kærlighed fremover, så kan du bare trykke på "følg" nede til højre.
hav en god dag! (: