Dear eskimo.
Igår skrev en af mine venners venner til mig. Vi har snakket lidt sammen før, men jeg har længe ikke syntes særlig godt om ham.. Grunden? Det jeg havde hørt samt oplevet omkring ham, var ikke noget at råbe hurra for. Han skrev derfor til mig for at få "ordnet" tingene mellem os. En af de ting han skrev til mig var: "jeg har hørt at du hader mig" eller sådan noget lignende. Og det irriterer mig lidt...
Jeg hader ikke nogen! Ikke personligt i hvert fald. For mig er det at hade, ligesom det at elske, noget rigtig stærkt. Du har sikkert hørt det her før, men både ordet "hader" og ordet "elsker" bliver virkelig misbrugt, hvis du spørger mig. Har folk virkelig glemt, hvor stærkt det er "at hade"?? Nu tænker du måske "jaja" du kunne jo heller ikke lide ham i starten, og der kendte du ham slet ikke. Det er rigtigt, men jeg har også indrømmet - Både overfor ham, men også overfor mig selv, at han slet ikke er så slem alligevel.
Min bøn til dig er, at tænke over stærke ord og over, hvordan du bruger dem. Det har jeg selv gjort, og jeg har lært rigtig meget af det! Jeg er faktisk begyndt at rette folk, ligesom jeg også rettede ham, for jeg mener, at de findes ord, der er så stærke, at de skal bruges med omhu! Jeg håber, du kan følge mig?
Love.
Jeg ved havd du mener, og jeg har det på præcis samme måde, kære Nanna. Det er så ærgeligt at ordene bliver misbrugt, især det 'at elske'. Jeg kan slet ikke klare, når fok der har været kærester i to dage poster lange beskeder på hinandens vægge om hvor oh så højt de elsker dem. Hvad fanden er det for noget?
SvarSletDerfor er det heller ikke noget, jeg siger til min kæreste. Jeg siger, at han holder rigtig meget af ham og at han betyder rigtig meget for mig. Men ikke at jeg elsker ham, for det er virkelig store ord. Han ved godt, at jeg ikke er sådan en type, og det er han faktisk heller ikke selv.
Godt indlæg, eskimo.