reality-tv.. hvorfor?

dear eskimo.
imorgen er der finale i paradise hotel. efter lidt hjælp fra min kære ven, google, fandt jeg ud af, at det nu er den 7. sæson der har kørt de sidste mange uger. nu må i endelig rette mig, hvis det er forkert! jeg ved det nemlig ikke selv. jeg har, efter sidste sæson valgt, at jeg ikke gider se paradise. den 5. sæson, må det jo så have været, den fulgte jeg virkelig med i. jeg synes det var super sjovt at se, men efterhånden som den 6. begyndte at rulle over skærmen, gik det op for mig, hvad det egentlig var jeg sad og brugte mine aftner på. en flok unge mennesker, der tager på en ferie, hvor de drikker en masse alkohol, men de dolker hinanden i rykken. bom bom. så var interessen ligesom væk. alligevel, så måtte jeg så sent som idag, sidde og overhøre, hvordan en flok piger, fra en af de andre klasser ude på 10ende, livligt sad og diskuterede programmet. jeg forstår bare ikke, hvad det er, der er så sjovt ved det? jeg forstår generelt ikke reality-hypen? men, jeg nu vil jeg ikke lyde hellig, for jeg ser skam reality. jeg har da ofte set amalies verden, jeg ser engang imellem jersey shore? en pige, der burde ønske sig en dansk ordbog og hendes lidt for underlige og beskyttende mor, samt en flok unge, der drikker sig fulde hver aften, og arbejder nogle mærkelige steder? ok, jeg har aldrig helt forstået konceptet med jersey shore, men alligevel. hvorfor er det så spændende. hvorfor vil vi sidde og kigge på unge mødre (et spørgsmål på formspring fik mig ind på emnet) der forsøger at passe på deres børn, men som mislykkedes, fordi de enten er for unge, for uvidende, eller ikke har den rette opbakning? fordi vi keder os. det tror jeg i hvert fald. vi kan sidde derhjemme, foran fjernsynet med en pose matador-mix, og lade andre dumme sig, og gøre skøre ting. så kan vi snakke om det dagen efter. om "ham den underlige, der kom ind på hotellet igår". for det er jo det med typerne. det er jo ikke hvem som helst. jeg er ret sikker på, at det er meget bestemte typer, der vælger at melde sig til sådanne programmer. når jeg tænker paradise, så tænker jeg unge mennesker, er elsker at feste, og som gerne vil være kendt, ligesom alle de andre fra paradise, der har forsøgt at skabe sig en musik-karriere, osv. når jeg tænker "de unge mødre" så tænker jeg unge, der netop måske ikke får nok opbakning af sit bagland. ved at deltage i dette program, så kan de få den opmærksomhed, som de måske ikke får derhjemmefra? og de vil blive husket.. de vil altid blive husket som deltagere i et program, og hele danmark har en holdning til dem. hvordan skal man, som ung, med et barn, og ingen uddannelse også skulle kunne klare hele landets meninger omkring én?
det hele handler om at være på. om de 15 minutters fame. "det er ligemeget hvad man egentlig er kendt for, bare man er kendt..".
ser du paradise? hvorfor?
hvad tænker du om reality-tv?

love.