et liv uden 10G..

dear eskimo.
hvis der er noget, jeg ikke kan overskue, men som jeg bliver nødt til at indse, så er det, at om blot 5 dage, så har jeg sidste skoledag. om blot 5 dage, så siger jeg farvel til 10G for altid. jeg har prøvet at udskyde det, prøvet at skubbe tanken væk, men jeg kan mærke, at jo tættere vi kommer på dagen, jo større bliver knuden i min mave. jeg føler, at jeg, hver gang mine tanker nærmer sig dette emne, strækker armene ud foran mig, og forsøger at stoppe noget. at stoppe tiden måske? jeg forsøger at skubbe tiden tilbage, i hvert fald sørge for, at dagen ikke kommer tættere på. for det vil jeg ikke have. det kan jeg ikke overskue, og jeg aner ikke, hvordan jeg skal tackle det, når jeg når frem til dagen. nu tænker i måske "jamen, du har da prøvet det i 9. klasse?" og ja, men det er bare ikke det samme. det var også underligt i 9. klasse, men jeg glædede mig også bare til at komme videre. komme ud og møde en masse nye og spændende mennesker. denne gang, der ville jeg til gengæld ønske, at jeg kunne blive sammen med 10G for evigt. at jeg, hver eneste morgen, resten af mit liv, kunne træde ind af døren, og møde alle disse dejlige mennesker. træde ind af døren, til deres smilende ansigter. jeg har aldrig følt mig så meget hjemme i en klasse før. jeg har kun gået i klasse med dem i et år, men jeg føler, at jeg har kendt dem hele livet. og jeg kan ikke forestille mig mit fremtidige liv, helt uden dem. der er bare ikke så meget jeg kan gøre.
derfor, så vil jeg nyde de sidste fem dage. jeg vil tilbringe så meget tid sammen med dem som muligt, og jeg vil samle så mange dejlige minder som muligt. alligevel, så har jeg ikke forstået det endnu. det år her er fløjet afsted, og der var så mange ting vi skulle gøre, som vi aldrig fik nået. det får bare knuden i maven til at blive endnu større..

love.