Dear eskimo.
Du får lige et par tanker med mod drømmeland her fra min trygge hule under dynen. Ofte overvejer jeg, hvor grænsen går. Hvornår bliver en interesse til en sygelig besættelse. Jeg hæ altid fået af vide, at jeg skulle stoppe mens legen var god. Men hvad nu hvis legen er så vanedannende og betydningsfuld, at man ikke bare kan opgive den. Hvad gør man så? Eller måske vigtigere, hvem skal gøre noget. Vi har alle ansvaret for os selv, men hvad nu hvis vi er kommet så langt ud på et sidespor, at man ikke selv længere er herre over det... Hvem skal så gribe ind? Hvem har så pludselig ansvaret?
Love.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
på forhånd, tusind tak for den awesome kommentar! glem ikke at holde en god tone og husk at respektere andres meninger. jeg sender lige lidt kærlighed til gengæld..
hvis du vil have endnu mere kærlighed fremover, så kan du bare trykke på "følg" nede til højre.
hav en god dag! (: