sindsforvirring.

"Nanna, jeg hader dig så sindsygt meget lige nu, fordi du er så pisse irriterende awsome. Jeg hader at du er så dygtig til at skrive, jeg hader at vi passer så godt sammen, og jeg hader dig fordi du er så sød og rar og alt muligt andet der smager alt for sødt i min mund  og giver mig kvalme, så jeg stopper nu. Dejlige Nanna, jeg er så glad for at kende dig"

alt jeg kan give dig, kære eskimo, er citater. for jeg har intet at sige, intet at skrive. normalt har jeg tusinde tanker rumsterende i mit hoved. og det har jeg også i aften. men ikke tanker jeg kan skrive ned. tanker, der er så lette og flyvske, men samtidig så groteske, at jeg bliver i tvivl om, hvorvidt de er sande, eller ej? hvem bestemmer, hvad der er rigtigt og forkert at tænke? hvem bestemmer, hvad der er rigtigt og forkert at føle? ingen andre end mig selv. alligevel bliver jeg nødt til, at holde det tilbage. for mine tanker, består af tvivl, frygt og vrede. jeg ved bare ikke, hvem jeg er vred på, hvad jeg frygter, eller hvad jeg er i tvivl om.
intet at sige. intet at skrive.

love.