onsdag den 16. marts 2011

operation. hvorfor?

hej venner.

ok, så jeg har fået rigtig rigtig mange spørgsmål omkring mine ben, min operation, hvorfor, hvad og hvordan. jeg tænkte at det var nemmest, hvis jeg skrev ét indlæg, hvor jeg forsøgte at forklare det hele, og give svar på nogen af alle de spørgsmål jeg får hele tiden. jeg har bare ikke rigtig kunne få taget mig sammen før nu.
men altså, juni 2009, der begyndte jeg at få ondt i mine lægmuskler for første gang. jeg har haft skinnebensbetændelse før, og jeg troede derfor bare, at det var det, jeg var ramt af igen. smerterne fortsatte, og i september begyndte jeg hos min fysioterapeut igen, og det var første gang, at nogen snakkede om noget der hedder compartment syndrom. jeg måtte skære ned på min træning, da jeg havde rigtig mange smerter. tirsdag i efterårsferien 2009 fik jeg en bold direkte ind på den venstre lægmuskel. dette udlæste højst sandsynligt noget der hedder akut compartment syndrom, hvilket er den akutte udgave af det jeg fejler. (mit er kronisk) jeg har ikke deltaget i en hel håndboldtræning siden den dag. jeg fortsatte til fysioterapeut, der prøvede med diverse behandlinger, blandt andet et sæt dyre indlæg, specielle sokker, varmebehandlinger, strålebehandlinger og massage. i løbet af vinteren besluttede jeg i fællesskab med min fysioterapeut, at han ikke kunne gøre mere for mig, og han sendte mig videre til Mølholm Privathospital. her mødte jeg første gang min læge, som jeg stadig bruger idag. min læge besluttede sig for, at gøre alt for at sikre sig, at det virkelig var det rigtige, de først havde fastslået, at jeg led af, fordi det ikke er normalt at så ungt et menneske lider af dette. jeg blev sendt til at masse forskellige undersøgelser, blandt andet mr-scanninger, og en compartment syndrom-test, men alt var negativt. alligevel, ud fra mine oplevelser og smerter, fastslog min læge, at jeg altså lider af compartment syndrom. så tænker i sikkert, hvad pokker er nu det?? altså, compartment syndrom betyder, for at forklare det så alle forstår det, at de hinder, der ligger rundt om lægmusklerne, er for små til selve musklerne. under operationen går de derfor ind, og laver nogle små huller i hinderne, så musklen kan være der. jeg blev opereret den 16. juni 2010, i venstre lægmuskel. som i måske ved, så fik jeg en infektion i det ene af sårene, som lægerne ikke opdagede, og jeg gik derfor rundt med betændelse og død væv i benet i tre uger. jeg blev opereret igen, og indlagt med åbne sår i en uge, og derefter opereret igen. jeg brugte derfor 7 af mine 8 ugers sommerferie på krykker, hvoraf 4 af dem var næsten konstant liggende i en seng. hele efteråret har jeg brugt på genoptræning og "kan det virkelig passe at det går så langsomt?"-samtaler med min læge. nu ser det dog endelig ud til at det hele går en smule bedre, og jeg skal derfor opereres den 4. april, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til, selvfølgelig.. og nej, jeg er ikke bange, men jeg er selvfølgelig nervøs. jeg kan ikke gøre mange af de ting, som alle andre kan. jeg kan ikke hoppe op på min cykel, og cykle en tur. jeg kan ikke løbe, jeg kan ikke styrketræne særlig meget, jeg kan ikke lave noget hvor jeg belaster mine lægmuskler faktisk. jeg mærker dog ikke smerterne så meget mere, da jeg efterhånden har vænnet mig til dem. jeg håber selvfølgelig på at smerterne er væk bagefter, så jeg igen kan komme igang med at spille noget håndbold, og bare leve mit liv igen.

jeg ved ikke om det var svar nok på nogle af alle jeres spørgsmål, men, hvis der var noget i ikke fik svar på, så bare stil mig flere spørgsmål, uanset hvor dumme de er!

love.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

på forhånd, tusind tak for den awesome kommentar! glem ikke at holde en god tone og husk at respektere andres meninger. jeg sender lige lidt kærlighed til gengæld..
hvis du vil have endnu mere kærlighed fremover, så kan du bare trykke på "følg" nede til højre.
hav en god dag! (: