sur sur sur, lille bi omkring.

hm. er min blog fyldt men sentimentalt pladder? eller, er det bare mig, der har det lidt sådan? men altså, jeg synes lige, at jeg vil fortælle en ting om mig selv, som i nok ikke ved, så kan det være, at i jo kan lide mig lidt bedre bagefter? hvis ikke, så er det også helt ok!

idag, der har jeg ikke en god dag. eller, måske skulle jeg hellere fortælle jer, at jeg ikke har det så godt idag. nogengange, så ville jeg virkelig ønske, at jeg kunne tage mit hjerte ud, lægge det ved siden af mig, og fortsætte med at leve mit liv. eller, måske min hjerne? måske kunne jeg tage min hjerne ud, lægge den ved siden af mig, og fortsætte med at leve mit liv? i hvert fald indtil jeg kommer til at savne den. men, det kan man ikke. desværre. jeg er et sensitivt barn/menneske/person, hvad man nu vil kalde mig. nu tænker i sikkert, "ok, sidder du så og græder hele tiden??" og nej, det gør jeg altså ikke. jeg græder faktisk rigtig sjældent! der er mange andre måder, at være sensitiv på. jeg hader, når tingene ikke er som de plejer, når der er forvirring, uvished og tumult. jeg hader hvis andre har det skidt, eller hvis jeg er et sted, hvor alle deler den følelse. hvis folk omkring mig er sure, triste eller vrede (især hvis det er en mængde mennesker), så får jeg samme følelse. jeg bliver stresset og sur, og dette sker, helt uden jeg tænker over det. lige for tiden, der er skolen lidt fucked for mig. for alle i min klasse. min fysiklærer, som egentlig ikke rigtig er min fysiklærer har nok fået kræft, hun kommer i hvert fald ikke tilbage. vores dansklærer er sygemeldt, hvorfor ved vi ikke. hun har lige været væk i 6 uger på kursus, og på fredag har hun så også været sygemeldt i 3 uger. vi har derfor ikke haft dansk og engelsk, siden hun blev sygemeldt. i næste uge skal vi så have en vikar, men hun har ikke engelsk. det er utrolig irriterende for alle i klassen, da vi i forvejen er rigtig langt bagud i både dansk og engelsk! og vi skal altså til eksamen lige om lidt!! jeg ville ønske at jeg kunne lukke af for det, men det kan jeg ikke, og det er måske noget af det mest fustrerende. at jeg ikke kan gøre noget. jeg bliver bare i dårligt humør af det. møgirriterende. heldigvis er min mor også meget sensitiv, så hun er god til at sætte sig ned og snakke med mig om det. få mig til at forstå, at jeg altså ikke skal være sur og ked af det, på andres vegne. min lillebror er også sensitiv, men ikke på samme måde som mig. han bliver ikke ked af det, fustreret og stresset. han bliver bare sur. helt vildt sur! sur som i, "jeg smadrer hele mit værelse". vi er ikke helt normale, herhjemme hos os!