SWAT-teams og røde snore.

jeg kom faktisk i tanke om her forleden, da jeg læste nogle gamle indlæg igennem, at jeg, dengang jeg var indlagt, snakkede noget om swat-teams og fordomme omkring det, at være indlagt. jeg fik aldrig rigtig fortalt jer, hvad jeg tænkte på, men her kommer det altså, bedre sent end aldrig..


jeg har aldrig kunne lide tanken om, at skulle være indlagt. det har altid være en virkelig skræmmende ting for mig, og derfor var jeg også rigtig rigtig nervøs, da jeg skulle indlægges i sommerferien. jeg kom til Horsens, blev indlagt, og så måtte jeg ellers igang med at aflive nogle, af alle mine fordomme om, at være indlagt. jeg har altid troet, at man lå lænket til sin seng, i sit sygehus-tøj, men sådan er det slet ikke.. man må gerne gå rundt på sygehuset, og gå ud og ryge. man må også gerne gå hen i opholdstuen, og se tv. hvis man har ene-stue, som jeg havde, (jeg var jo indlagt med infektion, så jeg måtte ikke ligge sammen med andre, jeg kunne smitte) så har man også et fjernsyn og dvd-afspiller på stuen, samt eget toilet og bruser. jeg havde også en lille altan. sygeplejerskene har om formiddagen, ofte tid til en snak, og er rigtig flinke. og så opfordrer de faktisk folk til at tage deres eget tøj på, og ikke ligge i sygehusets tøj!

den største fordom jeg havde, var dog omkring den der lille røde snor, der er ved siden af sengene på stuerne og ude på toilettet. jeg har altid været sikker på, at kunne måtte trække i den snor, når man var ved at dø, eller sådan noget, så jeg var rigtig forsigtig. jeg ville jo ikke komme til at udløse alarmen. derfor var jeg faktisk ved at få min røde saftevand (det drikker man konstant, når man er indlagt) galt i halsen, da sygeplejersken sagde til mig, at jeg bare skulle ringe, hvis der var noget. det troede jeg da ikke, at man måtte? men, efter et stykke tid, skulle jeg spørge om et eller andet, og min far sagde til mig, at jeg da bare kunne trække i den røde snor.. TRÆKKE I DEN RØDE SNOR?! DET MÅ MAN DA IKKE..!?
men jo, venner, det må man altså godt. jeg trak i snoren, og lå derefter helt stille og lyttede.. min far spurgte mig, hvad jeg lyttede efter, og jeg svarede, at jeg lyttede efter de løbende skridt, fra sygeplejersken og lægen, der nok troede, at jeg var ved at blive kvalt i min røde saftevand..
jeg ventede og ventede. og ventede lidt mere..
efter 5 minutter kom sygeplejersken endelig. gående. stille og roligt. jeg var bare skuffet.. jeg havde nok mere forventet, at når man trak i den røde snor, som kom et SWAT-team løbende, sammen med læger og sygeplejesker, der var igang med at tænde genoplivningsmaskinen..
efter denne episode kan jeg fortælle jer, at den røde snor er stærkt overvuderet. nogen gange kan der gå et helt kvarter før de kommer. og de løber i hvert fald slet ikke..
endnu en fordom aflivet..


forresten, så skal I virkelig ikke spørge mig om, hvorfor jeg troede, at der kom et SWAT-team løbende. det har jo intet at gøre på sygehuset. måske er det bare fordi, at jeg synes, at SWAT-teams er lidt seje??