fordomme.

her forleden dag, der sad jeg og snakkede med min far om min klasse. jeg er blevet ret gode veninder, med én, der hedder Nana, og det fortalte jeg ham. han sagde så, at det var ret sjovt, da det faktisk var hende, der sad og ventede sammen med os, da vi skulle til samtale ude på skolen, før sommerferien. det fik mig i den grad til at tænke på fordomme..
hvis der er noget, jeg virkelig hader, så er det fordomme. nu kunne jeg selvfølgelig skrive, at jeg selv ingen fordomme har, men, jeg kan virkelig heller ikke holde ud, når folk siger, at de overhovedet ingen fordomme har. for det er løgn! alle mennesker har fordomme om et eller andet, og selvom jeg selv mener, at jeg ikke er særlig slem til at have fordomme, så blev jeg virkelig overrasket over den samtale jeg havde med min far. for, jeg kan faktisk godt huske det. jeg kan godt huske hende, da hun sad der overfor mig. jeg kan også huske hende pigen, der kom ud fra samtale-rummet, lige før jeg skulle ind. jeg kan huske, at jeg synes, hun havde noget underligt tøj på, at hendes hår havde en underlig farve, og at det sad virkelig underligt. jeg kan huske, at jeg tænkte om hende, at hun virkede som en rigtig snob! sådan én, jeg aldrig kunne blive veninder med..
pigen hedder Mie, hun går i min parallelklasse, men vi har musik sammen. og ved I hva'? hun er bare rigtig sød! jeg havde helt glemt, at Mie var den pige, der kom gående ud af samtalerummet, indtil min far sendte mine tanker tilbage til den dag.
og Nana.. jeg kan huske, at hun sad der overfor mig. hun er meget lille og tynd, og hun havde sine briller på den dag. jeg kan lige så tydeligt huske, at jeg håbede ikke at komme i klasse med hende. at jeg tænkte, at hun nok var ret mærkelig og nørdet..
nu, nu vil jeg ikke bytte hende væk, om jeg så fik 1 million til gengæld. hun er simpelthen en af de mest fantastiske og sjove personer der findes, og jeg er så taknemmelig for, at jeg fik lov til at komme i klasse med hende. hun er lille og tynd, ja, men hun er alt andet end nørdet og mærkelig..
jeg synes virkelig, der giver noget at tænke over. for hvem går ikke en smule stærkere, hvis de ser én, de mener ser en smule farlig ud? hvem snakker ikke om hende damen, der er omkring de 40, men forsøger at ligne en på 20? det gør vi alle! jeg mener ikke, at man skal forsøge at udrydde alle ens fordomme, for det kan man ikke.. jeg mener bare, at man nogle gange, skal forsøge, ikke at dømme folk så hurtigt.. det har jeg i hvert fald lært efter mødet, med både Nana og Mie!

idag elsker jeg, at jeg fik flyttet rundt på mit værelse, men hader min hovedpine..

- Nanna.