jeg har smadret noget af det vigtigste i mit liv idag. det tog et split-sekund, én sms, og så var det hele ødelagt. hvor stor en idiot har man dog lov til at være? men på det tidspunkt vidste jeg det jo ikke. på det tidspunkt var jeg sur og irriteret over andre ting, så sur at jeg helt glemte at tænke mig om. og igen, lod jeg det gå ud over dig. det er jeg ked af. det sker lidt for ofte for tiden synes jeg. jeg synes også, at det ofte er dig det går ud over. det er jeg ked af. jeg prøver bare, at gøre mit bedste, også overfor dig. desværre er det ikke nok. hvad skal jeg så gøre? jeg bliver altid bare sur, når tingene ikke går som jeg vil have det, og så giver jeg op, det er jo en del nemmere. der er nok ikke så meget at gøre ved det nu, "det er jo for sent", som du siger. og du har ret. det er for sent. men det var en fejltagelse, det hele var en fejltagelse, okay? det var forkert af mig, at forvente at du altid ville være der, når jeg havde brug for dig. det var forkert af mig at forvente, at du ikke ville have noget igen. jeg er ikke perfekt, selvom jeg gerne vil være det, jeg begår også fejl. nogle af dem er store, og nogle af dem er små, men det vigtigste er vel bare, at man lære af dem, og bliver et bedre menneske? jeg skylder dig en undskyldning og lover, at jeg nok skal gøre det bere næste gang, være en bedre ven. hvis du altså giver mig lov til at få en næste gang, giver mig lov til at få en chance til. bare én enkelt, det er alt, jeg behøver.
jeg er ked af det, Anders, jeg er rigtig rigtig ked af det.