troen på gud.

hellow bloggers..

00:54 siger uret.. jeg burde måske gå i seng?

men, hele mit hovede er fyldt op med tanker. bekymringer. mysterier?
kom vidst til at love jer en tekst igår, så jeg må hellere holde mit løfte;

Jeg tror ikke på gud. Jeg tror ikke på Jesus. Jeg tror ikke på biblen. Jeg har ingen tro. Jeg er døbt, jeg er konfirmeret, men hvis jeg helt selv havde valget, uden indflydelse fra andre, havde jeg valgt det fra. Jeg tror aldrig jeg rigtigt har troet på gud? Jeg har aldrig følt mig forbandet eller velsignet. Jeg har aldrig følt at jeg havde et bestemt forhold til kristendommen. jeg har aldrig læst i biblen, og siddet tilbage med en bestemt følelse. Jeg kan overhovedet ikke forestille mig tanken om en gud. Om han så er en gammel mand i himlen, eller en ånd iblandt os. Jeg tror ikke på, at der sidder nogen og bestemmer over vores handlinger, og som styrer det, vi gør i livet. Jeg tror, at det kun er os selv, der kan tage beslutninger og træffe valg i livet. Jeg mener ikke, at man kan give gud skylden for fejltagelser man har gjort i sit liv. jeg mener selv man træffer valg, og når man gør dette, kan man ikke skyde skylden på gud, hvis dette så ikke var det rigtige. Jeg tror ikke på, at ved at bede en bøn, vil der kunne ske mirakler.

Alligevel, når jeg en sjælden gang i kirke, kan jeg ikke lade være med at bede fadervor? Som om, jeg lige skal tjekke, om der alligevel måske skulle være en chance for, at gud fandtes? Jeg hader at være i kirke. Det får mig altid til at føle mig så ubetydelig. Man bygger et kæmpe hus, med højt til loftet, for at kunne tilbede en person, man alligevel ikke kan se, og aldrig har mødt? Og det er jo ikke sådan, at man har bestemte pladser? Nej, gud er jo egentlig lidt ligeglad med hvem der kommer i hans hus, bare det er nogen der tilbeder ham. En selv, hvem man er, har ingen betydning. Bare man tilbeder ham. Man er ikke vigtig, men bønnen, man sender, er. Derfor vil det være lige meget om du eller jeg sidder der. Bare vi beder og bønfalder. Jeg føler mig ikke som noget af værdi, når jeg sidder i kirken. Jeg er jo bare endnu en person, der sidder på denne her plads.

Kirken deles jo også, af både de døde og de levende? Både folk der skal giftes, og folk der skal begraves er samme sted. For at begynde et nyt liv, eller tage afsked med det gamle? Jeg forbinder bare kirken med sorg, og derfor kan jeg ikke se, hvorfor jeg skal føle mig hjemme i et hus, der symboliserer sorg? Jeg fik altid af vide af min præst, at kirken var et sted der skulle symbolisere glæde. hvordan er det muligt, når det første man ser, er gravene foran kirken? men, ”døden er jo en del af livet”, siger man. jeg er så utrolig bange for døden. jeg vil ikke have, at den skal være en del af livet. men, hvoe ender man, når man dør? I himlen, helvede, paradis? Jeg tror på reinkarnation. Dvs. genfødsel. Jeg tror ikke på paradiset, som er beskrevet i biblen. Det virker ikke seriøst, ikke virkeligt.

Eller, måske, bliver man til en stjerne? Jeg havde et utrolig tæt forhold til min mormor døde for 9 år siden. Vi snakkede sammen hver eneste dag, og jeg elskede at gå lange ture, eller lave andre hyggelige ting sammen hende. Lige efter hun døde, spurgte jeg tit om, hvor hun var henne. Jeg fik altid af vide, at min mormor var den største stjerne der fandtes på himlen. Det der lyste klarest. Derfor, lige meget hvor jeg var, ville jeg altid kunne kigge op, og finde den største stjerne og vide, at hun var med mig. jeg kigger stadig op, finder den største stjerne og smiler, for ganske rigtigt, min mormor er altid med mig, lige meget hvor i verden jeg ville befinde mig.

Jeg kan bare ikke tro på gud. Jeg kan ikke tro på, at man bliver et bedre menneske af ikke at lyve, stjæle eller slå ihjel. Selvom en person har stjålet, betyder det jo ikke at han ikke kan være et godt menneske? Selvom en person har løjet, eller været utro, betyder det jo ikke at han ikke er et godt menneske. I biblen, må man ikke begå fejl. Så bliver man straffet. Jeg mener sagtens man kan være et godt menneske, selvom man har begået fejltagelser i sit liv. vi har vel alle gjort eller kommer til at gøre et eller andet, vi vil fortryde resten af vores liv?
tænk lidt over det.

jeg savner og elsker dig.!

-happiness.