en del af fællesskabet.

hellow bloggers..

så var det så første træning i fredags. det var fantastisk. det var dejligt. det var håbefuldt. det var spændende. det var savnet. det var ubeskriveligt. jeg har aldrig været SÅ glad, som da jeg tog mine sko på. jeg har aldrig været så ked af det, over at en træning allerede var slut. desværre, er der sket ting, der fuldstændig fjerner fokus fra den fantastiske oplevelse, som jeg havde ventet på i så lang tid.

jeg har følt mig som en del af fællesskabet på holdet. jeg har været der til samtlige træninger, jeg løbet rundt og leget holdleder til kampene, som jeg også talstærkt er mødt op til. også selvom det var i ikast, eller hvor fuck det nu var henne?! jeg har delt sorger og glæder med de andre, fyldt deres dunke, hentet ting. jeg var med til afslutning på sæsonen. jeg følte mig som en del af holdet, var med til at snakke om den kommende julefrokost som afholdes på tirsdag. glædede mig. tog fri fra arbejde. ventede på en invitation. men der kom ingen. idag er der 3 dage til. jeg spurgte nogle af de andre, om den manglende invitation i fredags og de kiggede bare mærkeligt på mig, og spurgte om jeg ikke tjekkede facebook? jeg er på facebook hver eneste dag, og tro mig, jeg havde tjekket flere gange. da jeg fortalte dem det, ændrede det hele sig pludselig. de blev usikre, skiftede ret hurtigt emne, og skyndte sig ellers ud af hallen. idag så jeg så beskeden fra en af mine holdkammerater, til hende der skal afholde julefrokosten: jeg glæder mig til på tirsdag".. jeg troede jeg var en del af fællesskabet. følte mig som en del af fællesskabet.

men det er jeg åbenbart ikke. hende, der skal afholde det, meldte sig af holdet, for halvanden uge siden, da hun fik stress.. hun er med.. jeg ved ikke, hvad jeg ellers skal gøre, for at være en del af holdet? jeg vil så gerne det her, men det er svært at ville noget, hvis man ikke for chancen for at vise at man gerne vil. jeg håber stadig på en invitation, men det er efterhånden gået op for mig, at jeg nok bare må indse, at jeg aldrig var en del af fællesskabet. jeg var bare den skadede spiller, der skulle hente vand, og ordne ting for de andre, den der mini-holdleder.

jeg var aldrig en del af fællesskabet, vel?

- nannafinch.