happiness.

BELIEVE THAT DREAMS COME TRUE EVERY DAY, BACAUSE THEY DO!

desværre, kan det til tider var svært at gennemskue?? desværre. nogle gange ville det være meget nemmere, hvis livet var en bog, man kunne slå op i. hvor man kunne læse om alt det, man havde brug for at vide. det ville være så dejlig nemt. desværre, er det bestemt af højere magter, at livet ikke skal være nemt. livet er ikke en dans på roser, som det så fint hedder, på godt gammelt dansk. livet er svært nogle gange, og det kan vi ikke lave om på, uanset hvor meget vi ønsker det. for der findes modgang. det eneste man kan gøre ved det, er alt prøve at tackle det, eller at læne sig tilbage, og lade tingene ske. desværre har jeg en tendens til at gøre dette hver eneste gang jeg møder modstand. ligesom nu. jeg kunne rette ryggen, og gøre noget ved de venskaber, der betyder så meget i min hverdag, men som forsvinder ud af hænderne på mig.
i min klasse går i vi grupper. vi er 5 i vores. men så kom der en ny pige. vi tog hende til os, og hurtigt kom hun på tale som nyt medlem i gruppen, i stedet for et andet medlem, der ikke behandlede os så godt. vi skubbede medlemmet ud, og jeg ville lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke var med i det. for det var jeg. jeg har tidligere været rigtig rigtig gode veninder med hende vi skubbede ud, og jeg må være ærlig og sige, at jeg skubbede på. jeg ville have hende ud. hvorfor ved jeg ikke? var jeg jaloux? jeg ved det simpelthen ikke.
i hvert fald érstattede den nye pige, det gamle medlem, og alt var godt. indtil de sidste per måneder. det er først nu det rigtig er gået op for mig, men jeg har haft det i baghovedet et stykke tid. jeg blir den næste der ryger. jeg kan mærke det. hvordan jeg ikke bliver inviteret til ting, jeg for ikke ting af vide, hemmeligheder både gode og dårlige. og jeg mister min bedste veninde, der også er i gruppen. det er allerede ved at ske. jeg er god nok for hende, men når så 2 af de andre i gruppen kommer, så er jeg ikke vigtig mere. jeg er bare i bagrunden. og JA, jeg er jaloux.! men, når hun forguder de andre. jeg er der altid. og måske er det der problemet ligger? for det er jo ikke først gang et veninde forhold ender sådan her? sådan har jeg faktisk mistet alle de bedste veninder jeg har haft gennem tiden. de har taget mig for givet. været vant til, at du kunne flygte, og så komme krybende tilbage i mine åbne arme.

i det hele taget går det af lort til lige nu. jeg savner håndbold så meget, at det ikke kan beskrives. håndbold er det vigtigste i mit liv..? jeg kan ikke leve uden. gamle ting kommer tilbage igen, og begynder pludselig at spille en central rolle. jeg er SÅ forvirret. det ville være mget nemmere hvis man bare kunne slå op i en bog.

- neena.